"Forov'n og fornej'n" Osvald Helmuth med Aage Stentoft ved flyglet Cirkus Revyen 1936

• Report rights infringement
• published: 30 Sep 2015
• views: 573

Fra Cirkus Revyen 1936 Komponist: Aage Stentoft ----- Tekst: Ludvig Brandstrup ----- For at se teksten, klik VIS MERE/SHOW MORE Kærlighed, kildevand, jeg er en lille stille mand, jeg kan li' nattens "kogleri". Dyrehaven, Peter Liep, fuglekorets træk og slip, hun og jeg, arm i arm, det' det rene pip. Måneskin forovn, nattesvir for nejn, godt med hestepærer, hen ad landevejen. Var det der et dådyr, jeg ka' ikke si'ed, jo for jeg har fået toddyer, i konditoriet. Pigen er behagelig, i sin sommerhat, så går tiden mageligt, i en sommernat. Jeg har cigaretter, og hun har en dejlig krop, så ka' det gå lige op. Hjemme hvor, at jeg bor, der ble' jeg smidt ud i fjor, nåh, skidt med det, tiden den ska' jo gå med no'et. Nu har jeg, heldigvis, købt et skur til nedsat pris, hvor min brud og så jeg, vi står og sælger is Syltetøj forovn, lufttomt rum fornejn, Det en dejlig is og den ka' tåle regn. Jeg er altid hjemme, og naturligvis, ka' De selv bestemme, over deres is. Den ka' fås i vaffel, den ka' fås i pind, Den ka' fås i glas, hvis det sku' falde ind. Og er De afholdsmenneske, så ka' De også få den i kop, så ka' den gå lige op. Hjemme hvor, at jeg bor, siden at jeg ble' smidt ud i fjor, der har jeg have med stakit. Og den har jeg i ny og næ, gødet med lidt heste..... Nå, men jeg har altså avlet, et meget sjældent træ. Ævletræ forovn, pæretræ fornejn, dét naturens luner, den er "hygiejn", Hvorfor jeg ka' li' det ? - ska' jeg si' det ? nææh, nå, men så la' mig si' det: Dét mit eget træ ! Her går vi og kævler vi vil se lidt frugt, blæse værre med ævler, bare træet er smukt. Blomsterne er skønne, når de står i knop, og så ka' det gå lige op. Hjemme hvor, at jeg bor, siden jeg blev smidt ud i fjord, der har jeg pengeskab med lås. Men hvis nu, sæt at jeg - at nogen kom og brak ind hos mig, jeg har hund, og dét vel nok, en der vasker sig. Hønsehund forovn, puddelhund fornejn, det står der, klart og tydeligt, på dens hundetegn. Fa'ren var en gravhund, mo'ren var en spids, han var såd'n en brav hund, og hun var godt tilfreds. Farens mor var mynde, morens far en ged, hvor skal man begynde, det ka' blive ved. Nå, men resultatet, det blev alligevel min "Pasop", så ka' det gå lige op. Hjemme hvor, at jeg bor siden at jeg blev smidt ud i fjor, der har jeg to små voksne børn. Drengen han er maskulin, tøsen hun er "mannequin", inde hos Fonnesbech, kors hvor er hun fin. Sølvlamé forovn, ingenting fornejn, ti procent hvis hun får, kunden på galejen. Hun ka' sælge kjoler, dét en dejlig tøs, og så, så er hun anstændig, den er vel pompøs ! Når nu hun kommer hjem til far og lillemor, så går hun i bomuld, helst med uldent foer. Dét nemlig kun om dagen, at hun lever af sin krop, og så ka' det gå lige op. Hjemme hvor at jeg bor, siden at jeg blev smidt ud i fjor, der har vi en vært, tænk han er kværulant. Han skal ha' lejen, men hvis jeg ber ham om at stå hen, skriver han straks et brev, hvod der står: "Kære ven". Det vil sige, kære ven forovn og dumme svin fornejn, manden må da vente, til jeg tjener lejen. Is, det er en branche, der er usolid, skal han falde i tranche, sådan en gammel ged. Næste gang han kommer, denne kværulant, og vil ha "bummelummer", straks og pr. kontant. Så får han en på snuden, istedet for belop, værsgo' så kan han gå lige op. Hjemme hvor, at jeg bor, siden at jeg blev smidt ud i fjor, der bli'r jeg pantet for min skat. Jeg og min, lille brud, vi sveder, så vi får gåsehud, hvergang min skat billet, den ska' fyldes ud. Overskud foroven, underskud fornejn, hva' blir resultatet, det står under stregen. Fradrag, livspolice, skønt jeg ikke har'n, tiden vil jo vise, hvem der ryger cigarren. Spare ska' man da'nte, livet er et spil, la' dem bare pante, li' så meget de vil. jeg har tredive flasker, stjerneøl, uden prop. Så det kan gå lige op. Ludvig Brandstrup POLYPHON XS 43259 A/B