Finske højrepopulister får måske integrationspost
Den 7. maj kom det højrepopulistiske parti De sande finner for første gang med i den finske regering og der er forlydender om, at de kan få integrationsministeriet. Partiets historie viser, at det i så fald vil være racister med forbindelser til det yderste højre, der sidder på posten.
Efter det nylige finske parlamentsvalg er det højrepopulistiske parti De sande finner (Sannfinnländarna, Perussuomalaiset) kommet i regering med Centerpartiet og det konservative Samlingspartiet. Regeringsdannelsen er i øjeblikket i gang og der er sandsynlighed for, at De sande finner får integrationsministeriet. Sker det, vil det reelt være racister, der bliver ansvarlige for udlændingepolitikken i Finland.
De Sande finner blev stiftet i 1995 af nuværende partiformand Timo Soini og andre tidligere medlemmer af Landdistriktspartiet, da dette gik konkurs. I modsætning til deres skandinaviske søskendepartier, herunder Dansk Folkeparti, startede de ikke ud som et rendyrket racistisk parti.
Inspireret af andre europæiske højrepopulister og deres succes begyndte De sande finner dog i starten af 00’erne at søge mod højre. Timo Soini udtalte dengang til lokalavisen Karjalainen, at han håbede, at De sande finner ville udvikle sig til et parti i stil med Jörg Haiders Frihedspartiet i Østrig og Carl Hagens Fremmskrittspartiet i Norge.
Ifølge Mikael Brunila, medforfatter til bogen ’Det ekstreme højre i Finland’ (Ääriokeisto Suomessa), begyndte flere udenomsparlamentariske højreradikale grupper samtidig at lede efter et partipolitisk projekt. Den mest fremtrædende af disse var organisationen Suomen Sisu.
Suomen Sisu blev stiftet i 1998 som ungdomsforbund til Finskhedsforbundet, som de blev ekskluderet fra i 2000. Gruppen udviklede sig hurtigt til en landsdækkende organisation og flere af medlemmerne var desuden engageret i internetforummet Homma, der i dag har mere end 8000 registrerede medlemmer og ifølge Redox fungerer som uofficielt mødested for racister i Finland.
Suomen Sisu og De sande finner begyndte at samarbejde omkring 2004, hvilket afspejler sig i udviklingen i partiets migrationspolitik. Selv om De sande finner også inden samarbejdet med Suomen Sisu havde racistiske anskuelser, så var det inden da ikke et hovedtema ligesom migrationspolitik i lang tid ikke havde et selvstændigt afsnit i principprogrammet. Med indlemmelsen af medlemmer fra Suomen Sisu blev det en fremtrædende del af partiets politik og formuleringerne kom stort set direkte fra Suomen Sisu-medlemmerne.
Et af de mest fremtrædende medlemmer af først Suomen Sisu og senere De sande finner er Jussi Halla-aho. Inden parlamentsvalget i 2011 udsendte han og en gruppe ligesindede deres eget valgmanifest, der stort set kun beskæftigede sig med migrationsspørgsmål. Da De sande finner offentliggjorde deres valgprogram for valget i 2011 var to tredjedele af afsnittet om migrationsspørgsmål stort set identisk med Jussi Halla-aho-gruppens eget manifest.
Parlamentsvalget i 2011 blev den første store succes for De sande finner. De gik fra 4 til 19 % af stemmeandelen og dermed fra at være et upåagtet parti til at være en magtfaktor. En stor del af partiets succes tilskrives deres modstand mod EU, men det kan ikke underkendes, at den racistiske retorik også bidrog til en stor del af stemmefremgangen. Således blev syv af underskriverne på Jussi Halla-aho-manifestet valgt ind, herunder Jussi Halla-aho selv. Med 15000 personlige stemmer fik han næstflest stemmer i Helsinki.
I bogen ’Højrepopulisme kan være dødelig’ (Rechtspopulismus kann tödlich sein) beskriver artikelforfatteren Jaakko Koskinen, hvordan partiets parlamentariske succes har flyttet grænserne for, hvad der er acceptabelt at sige. Ligesom det er set i andre lande har flere partimedlemmer ytret sig stærkt racistisk uden videre konsekvenser, hvorved tonen i debatten langsomt er blevet hårdere og mere racistisk.
Ifølge svenske EXPO har Jussi Halla-aho fx udtalt, at ”islam er en pædofili-religion” og at somaliere har ”genetiske særtræk”, der gør dem mere kriminelle. Ligeledes har parlamentsmedlemmet Teuvo Hakkarainen sagt at ’”negermænd” skulle sættes til at arbejde i skoven’ og at ’somaliere og homoseksuelle skulle deporteres til Åland’.
Officielt er partiet imod racisme og partiformanden har flere gange sagt, at racisme ikke bliver tolereret. Til trods for disse udmeldinger har partiet kun i begrænset omfang taget afstand fra racistiske udtalelser. De enkelte eksklusioner omfatter partimedlemmet Tommi Rautio, der efter mordet på en pizzariaejer udtalte, at gerningsmanden burde have en medalje og parlamentsmedlemmet James Hirvisaari, der havde inviteret en gæst ind i parlamentet, hvor gæsten hejlede.
Langt de fleste ansatte og medlemmer, der er kommet med racistiske udtalelser eller som har forbindelser til det yderste højre, har dog kunnet fortsætte, som det passede dem uden konsekvenser. Heriblandt Jussi Halla-aho der efter at være blevet dømt for hetz mod en folkegruppe blot skulle tage en lille pause. Han sidder i dag i EU-parlamentet for De sande finner.
Udover de tætte forbindelser til det racistiske internetforum Homma er det også dokumenteret, at folk fra De sande finner har været involverede i Finish Defence League. Dertil fungerer Suomen Sisu stadig som selvstændig organisation og ifølge Redox’s Årsrapport fra 2015 opfordrede de i december 2014 deres medlemmer til at deltage i en fejring af den finske uafhængighedsdag. Markeringen var arrangeret af den kendte fascist Timo Hännikäinen og blandt deltagerne var et bredt spektrum af højreradikale og nynazister.
Ligesom partiet ikke har gjort det store for at lave en skillelinje mellem dem selv og det yderste højre, så har forbindelserne og de mange grove udtalelser ikke påvirket vælgertilslutningen. Ved det nylige valg gik de blot et mandat tilbage og de er nu kommet med i regeringen.
Valgkampen var domineret af temaer som økonomi, beskæftigelse og budgetunderskud. Alligevel formåede De sande finner at præge debatten og hente en stor del af stemmerne i den sidste del af valgkampen. Et par uger inden valget publicerede de en rapport med udregninger af, hvad migranter fra forskellige lande koster den finske stat. Ligeledes har de præget parlamentsmedlemmerne fra de øvrige partier, idet 60 % ifølge finsk public service YLE, er imod, at Finland skal tage flere flygtninge.
Projekt Antifa vil i den kommende tid følge udviklingen i Finland.