Politiske kampagner

  • Foto: Sofie Vindis
  • Foto: Mikkel Gottlieb
  • Foto: Brian-Berg
  • Foto: Sisse Stroyer

Mellemfolkeligt Samvirke tilbyder danskerne et handlerum, hvor de kan engagere sig i kampen for en mere retfærdig verden. Vores politiske kampagner er handling og ord uden omsvøb. Stop talking – start acting.

Der går en lige linje fra vores arbejde med at organisere og mobilisere mennesker, der lever i fattigdom, til vores budskaber, når vi fx cykler for retfærdig skat, demonstrerer for fred mellem Palæstina og Israel, eller når vi er i kritisk dialog med magthavere for at sikre, at de vægter hensynet til verdens fattigste højt. 

Kampagnerne fungerer på flere niveauer:

1. Vi indsamler viden om de forhold, der ligger til grund for global fattigdom. Det sker i samarbejde med nationale ActionAid-organiationer i mere en 40 lande i hele verden.  

2. Gennem demonstrationer, happenings, onlineaktiviteter og indlæg i brede medier skaber vi opmærksomhed om de uretfærdige og urimelige forhold, der fastholder millioner i fattigdom. Vi skubber til den folkelige bevidsthed og tager dermed et vigtigt skridt på vejen mod politisk forandring.

3. Vi skaber dialog med magthavere på Christiansborg, i EU og FN samt med store virksomheder og organisationer.

Kampagnerne er i høj grad baseret på frivillighed, og vi laver dem på baggrund af samarbejde med ActionAid, partnerorganisationer og rettighedsaktivister i udviklingslandene.  


Aktuelle kampagner

Mellemfolkeligt Samvirke støtter de hårdt prøvede fredskræfter på begge sider af konflikten mellem Israel og Palæstina. En anerkendelse af Palæstina som stat vil være et vigtigt rygstød til de kræfter.
Mellemfolkeligt Samvirkes landsdækkende kampagne DK mod Skattely sætter fokus på konsekvenserne ved multinationale selskabers brug af skattely for verdens fattige lande.
I Afrika overtager spekulanter hvert år jordområder, der svarer til tre gange Danmarks størrelse. Det betyder ofte, at fattige familier bliver fordrevet fra deres jord og ikke længere kan brødføde sig selv.

Seneste resultater af vores arbejde

I Haiti er 88 procent af skolerne private og 78 procent af familierne har ikke råd til at sende deres børn afsted. Mondine går i skole, fordi den er støttet af ActionAid. Følg med på hendes lange tur til skole og mod en mere tryg fremtid.
Flere hundrede mennesker mødte frem for at sende et fredshåb til vejrs. Foto-eventen var en reaktion på den vold og ødelæggelse, der igen er eskaleret i Israel og Palæstina i løbet af de seneste uger.
Internationalt pres og mere end 4000 danske underskrifter har banet vejen: Den egyptiske menneskerettighedsforkæmper Azza Soliman er frikendt.
Tawen Musa faldt hulkende ned på sine knæ i en bøn om penge til at tage sin afgangseksamen. På et tidspunkt opgav han kampen for uddannelse og flyttede til en bananplantage. Nu er den unge zambiske mand tilbage på uddannelsessporet.

Mellemfolkeligt Samvirke


Fælledvej 12
2200 Kbh N.
Tlf.: 7731 0000
Fax: 7731 0101
E-mail: ms@ms.dk