1808
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
1808 MDCCCVIII |
◄, 18. århundrede ◄ 19. århundrede ► 20. århundrede, ► |
1808 |
---|
Dødsfald - Fødsler |
Gregoriansk kalender | 1808 MDCCCVIII |
Ab urbe condita | 2561 |
Armensk kalender | 1257 ԹՎ ՌՄԾԷ |
Kinesiske kalender | 4504 – 4505 丁卯 – 戊辰 |
Etiopisk kalender | 1800 – 1801 |
Jødisk kalender | 5568 – 5569 |
Hindukalendere | |
- Vikram Samvat | 1863 – 1864 |
- Shaka Samvat | 1730 – 1731 |
- Kali Yuga | 4909 – 4910 |
Iransk kalender | 1186 – 1187 |
Islamisk kalender | 1223 – 1224 |
Året 1808 startede på en fredag.
Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 og Frederik 6. 1808-1839
Se også 1808 (tal)
Indholdsfortegnelse
Begivenheder[redigér | redigér wikikode]
Januar[redigér | redigér wikikode]
- 1. januar – Import af slaver bliver forbudt i USA
- 2. januar – Der bliver indført forlænget åbningstid af Københavns porte til kl. 24.00.
- 16. januar - den danske fregat Holsteen opbringes af englænderne i det Bengalske Hav.
- 22. januar – Portugals kongefamilie begiver sig til Brasilien under Napoleonskrigene.[1]
- 24. januar – Johan Tobias Sergels statue af Gustav III afsløres på kongens 62 års fødselsdag.
- 26. januar - Rum Rebellion i Australien - William Bligh, New South Wales' guvernør, bliver afsat og anholdt af New South Wales Corps.
Februar[redigér | redigér wikikode]
- 21. februar – Finske krig bryder ud ved at russerne under general Fredrik Vilhelm von Buxhoevden uden krigserklæring angriber Finland ved Abborrfors.
- 22. februar - Ludwig van Beethovens 5. Symfoni, Skæbnesymfonien opføres første gang.
- Februar – Sverige indgår subsidiekonvention med Storbritannien.
Marts[redigér | redigér wikikode]
- 1. marts – Svenskerne, under Wilhelm Mauritz Klingspor, slår det russiske angreb tilbage.
- 1. marts - Kongeriget Bayern overtager postvæsenet i Bayern fra Thurn und Taxis.
- 2. marts – Russiske styrker indtager Helsingfors og belejringen af Sveaborg indledes.
- 13. marts – Ved Christian VII's død efterfølges han som konge af Danmark og Norge af sin søn Frederik VI, som i praksis har været Danmark-Norges regent siden 1784, eftersom faderen var psykisk syg.
- 14. marts - Dansk-svenske krig 1808-1809 indledes med at den danske ambassadør afleverer krigserklæring i Stockholm. Danskerne har tænkt sig at gå i land med franskmændene i Skåne, men hindres af den britiske flåde.
- 14. marts - Kong Gustav IV Adolf beslutter at indføre landeværnet, som skal omfatte alle ugifte svenske mænd mellem 18 og 25 år. Antallet begrænses dog til 30.000 mand.
- 17. marts - Napoleon Bonaparte indskrænker ved et dekret jødernes borgerlige rettigheder i Rhinforbundet.
- 18. marts – Svartholms fæstning kapitulerer til russerne.
- 22. marts - Slaget ved Sjællands Odde, søslag mellem Danmark-Norge og Det Forenede Kongerige Storbritannien og Irland.
- 26. marts – Karl IV af Spanien abdicerer til fordel for sin søn, Ferdinand VII.
- Koldinghus brænder natten mellem 29. og 30. marts; angiveligt fordi indkvarterede spanske tropper fyrede op i en kamin, der var dårligt vedligeholdt.
April[redigér | redigér wikikode]
- 1. april – Den russiske kontreadmiral Nikolaus Bodisco får af tsaren ordre på at besætte Gotland.
- 5. april - Seefahrtschule Lübeck grundlægges for at uddanne kaptajner og styrmænd til handelsflåden.
- 6. april - Johann Jakob Astor grundlægger „American Fur Company“ for at drive pelshandel.
- 16. april – Svenskerne bliver besejret af russerne i slaget ved Pyhäjoki.
- 18. april - Svenskerne besejrer russerne i slaget ved Siikajoki.
- 18. april - Svenskerne besejrer danskerne i slaget ved Lier skanse.
- 22. april – Russerne går i land på Gotland ved Slesviken.
- 23. april – Efter at have diskuteret situationen med repræsentanter for Visby stad kapitulerer den svenske styrke på Gotland til russerne.
- 25. april – På vegne af tsaren erklærer Bodisco Gotland for besat, med ham selv som guvernør.
- 25. april – Slaget ved Trangen, et slag mellem norske og svenske styrker, under krigen med Sverige 1808-1809.
- 27. april – Svenskerne besejrer russerne i slaget ved Revolax og begynder at forberede en våroffensiv.
- 28. april – Den svenske skærgårdsflåde besejrer den danske i slaget ved Strömstad.
- April - august: Zeitung für Einsiedler, organ for Heidelberg-romantikken, udkommer i Heidelberg.
Maj[redigér | redigér wikikode]
- 1. maj – Svenskerne besejrer russerne i slaget ved Pulkkila.
- 3. maj – Admiral Carl Olof Cronstedt kapitulerer og overlader fæstningen Sveaborg til russerne.
- 9. maj – Svenskerne (ålændingerne) besejrer russerne i Kumlingeslaget.
- 14. maj – Svenske styrker går i land på Gotland ved Sandviken.
- 16. maj – De russiske styrker på Gotland kapitulerer til svenskerne og skal forlade øen inden for to dage og må i et år ikke gå i tjeneste mod Sverige.
- 16. maj – Slaget ved Alvøen mellem en britisk fregat og norske skibe fra roflotillen.
Juni[redigér | redigér wikikode]
- 6. juni – Joseph Bonaparte indsættes som konge af Spanien.
- 8. juli – Slaget på Christiansunds red mellem fregatten HMS "Tartar", orlogssluppen HMS "Cygnet" og Kristiansunds befæstning
- 10. juni – Svenskerne besejres af danskerne i først slag ved Prestebakke.
- 14. juni – Danskerne besejres af svenskerne i andet slag ved Prestebakke.
- 19. juni – Svenskernes landgangsforsøg ved Åbo mislykkes.
- 24. juni - En svensk landgang sker ved Lemo og Vasa, men afværges.
- 24. juni - Svenskerne besejrer russerne i slaget ved Nykarleby.
- 30. juni - Den svenske skærgårdsflåde besejrer den russiske i skærgårdsslaget ved Åbo.
- 30. juni - Gustav IV Adolf begiver sig til Finland og lægger dermed planerne om at erobre Norge til side.
Juli[redigér | redigér wikikode]
- 14. juli – Svenskerne under Carl Johan Adlercreutz besejrer russerne i slaget ved Lappo.
August[redigér | redigér wikikode]
- 2. august – Den svenske skærgårdsflåde besejres af den russiske i skærgårdsslaget væd Sandöström.
- 10. august – Svenskerne besejrer russerne i slaget ved Kauhajoki.
- 17. august – Svenskerne besejrer russerne i slaget ved Alavo.
- 20. august – Svenskerne besejres af russerne i det første slag ved Ömossa.
- 21. august – Svenskerne besejres af russerne i slaget ved Karstula.
- 29. august – Svenskerne besejrer russerne i slaget ved Lappfjärd.
- 30. august – Den svenske skærgårdsflåde besejrer den russiske i skærgårdsslaget ved Grönvikssund.
September[redigér | redigér wikikode]
- 1. september – Svenskerne besejres af russerne i slaget ved Ruona.
- 6. september – Det andet slag ved Ömossa udkæmpes mellem svenskerne og russerne med uklart resultat.
- 10. september - Uropførelse af den komiske opera Linnée ou Les Mines de Suède af Victor Dourlen på Opéra-Comique i Paris
- 12. september – Slaget ved Berby udkæmpes mellem svenskerne og russerne med uklart resultat.
- 13. september – Svenskerne under Georg Carl von Döbeln besejrer russerne i slaget ved Jutas.
- 14. september – Svenskerne besejres af russerne i slaget ved Oravais.
- 18. september – Den svenske skærgårdsflåde besejres af den russiske i skærgårdsslaget ved Palva sund.
- 26. september - Uropførelse af operaen Ninon chez Madame de Sévigné af Henri Montan Berton på Opéra-Comique i Paris
- 29. september – Våbenstilstand indgås mellem Sverige og Rusland i Lohteå.
Oktober[redigér | redigér wikikode]
- 6. oktober - Hvalfangerne James Lindsay og Thomas Hopper genopdager Bouvetøen i Sydatlanten.
- 12. oktober - Brasiliens første kreditinstitut, Banco do Brasil, grundlægges for at finansiere Johan 6. af Portugals hof.
- 27. oktober – Svenskerne besejrer russerne i slaget ved Virta bro.
- 29. oktober - Uropførelse af den komiske opera Jadis et aujourd'hui af Rodolphe Kreutzer på Opéra-Comique i Paris
November[redigér | redigér wikikode]
- 19. november – Konventionen i Olkijoki indgås mellem Sverige og Rusland. Hele Finland op til Kemi älv falder i russernes hænder.
- November – Den svenske hær begynder at rømme Finland.
December[redigér | redigér wikikode]
- 7. december – Våbenstilstand indgås på den norske front mellem Sverige og Danmark.
- 13. december – De sidste svenske soldater forlader Finland.
- 22. december - Uropførelse af Ludwig van Beethovens 5. Symfoni og 6. Symfoni (Pastorale) såvel som Fantasie für Klavier, Chor und Orchester i Wien
- December – James Madison bliver valgt til USAs fjerde præsident
Ukendt dato[redigér | redigér wikikode]
- Det svenske Evangeliska sällskapet stiftes i protest mod Napoleonskrigene og oplysningsfilosofiens foragt for religioner.
- Faust - Der Tragödie erster Teil af Johann Wolfgang von Goethe offentliggøres.
- Grundlæggelse af Akademie der Bildenden Künste München.
- Frankfurter Museumsgesellschaft grundlægges.
- Det Juridiske Fakultet ved Beograds Universitet grundlægges.
Født[redigér | redigér wikikode]
- 6. oktober – Frederik 7. af Danmark fra 1848 til sin død i 1863.
- 29. december – Andrew Johnson, demokratisk politiker, USA's 17. præsident i 1865, militærguvernør over Tennessee (død 1875).
Dødsfald[redigér | redigér wikikode]
- 3. marts – Johan Christian Fabricius, dansk zoolog og entomolog (født 1745).
- 13. marts – Christian 7. af Danmark fra 1766 dør i Rendsborg (født 1749).
- 22. marts – Peter Willemoes falder i Slaget ved Sjællands Odde (født 1783).
- 19. juni - Alexander Dalrymple, skotsk geograf (født 1737).
- 26. september – Pavel Vranický, tjekkisk komponist (født 1756).
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til 1808
Stub Denne artikel om et år, årti, århundrede eller årtusinde er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |