Abkhasien
Abkhasien (abkhasisk: Аҧсны Apsny, georgisk: აფხაზეთი Apkhazeti eller Abkhazeti, russisk: Абха́зия Abhazia) er en ikke-anerkendt stat med et areal på ca. 8.600 km² beliggende i Kaukasus. Hovedbyen hedder Sukhumi. Blandt andre byer kan nævnes Gagra ved Sortehavskysten, der især var kendt som et sovjetisk turistmål. Den nuværende præsident for området siden valget i 2014 er Raul Khadjimba.
Abkhasien er anerkendt af mange lande som en autonom republik i Georgien og af andre som selvstændigt land og udgjorde før Sovjetunionens sammenbrud den Abkhasiske Autonome Sovjetrepublik (Abkhasiske ASSR) inden for den Georgiske SSR. Efter et oprør i 1990'erne har størsteparten af området de facto løsrevet sig fra resten af Georgien. Dette område styres i dag militært af Rusland. Abkhasien benytter den russiske rubel som betalingsmiddel. Siden 2006 har Rusland udstedt russiske pas til de russiske indbyggere i de russisk-kontrollerede områder.
Kodori-dalen i det sydøstlige af området og Gali-provinsen i det sydlige styres af den georgiske centralregering. Gali-provinsen er primært befolket af etniske georgiere. Udover løsrivelsesregeringen i Sukhumi findes desuden en rivaliserende pro-georgisk provinsregering, der opererer fra byen Chkhalta i den øvre del af Kodori-dalen, et område primært befolket af det med georgierne beslægtede Svan-folk.
Abkhasiens samlede folketal blev i 1989 opgjort til ca. 525.000, heraf 240.000 georgiere, 93.000 abkhasere, 80.000 russere, 77.000 armeniere og 15.000 grækere.
I forbindelse med kampe i den tidlige del af 1990'erne blev områdets etniske georgiere fordrevet fra størsteparten af Abkhasien, og oprørsregeringen afviser at lade dem vende tilbage til deres tidligere hjem. Ca. 40.000-60.000 etnisk georgiske flygtninge har siden 1998 bosat sig i Gali-provinsen, efter at dette område igen kom under centralregeringens kontrol.
Abkhasiens nuværende folketal er omstridt, men anslås til ca. 200.000.
Indholdsfortegnelse
Stater der formelt har anerkendt Abkhasien og Sydossetien som uafhængige[redigér | redigér wikikode]
Abkhasiens uafhængighed blev sammen med Sydossetien anerkendt af Rusland den 26. august 2008, senere har Nicaragua, Venezuela, og de tre små ø-stater i Stillehavet Nauru, Vanuatu og Tuvalu anerkendt de to regioner som selvstændige.[1]
Referencer[redigér | redigér wikikode]
Se også[redigér | redigér wikikode]
- Se Wiktionarys definition på ordet Abkhasien
Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- Wikimedia Commons har flere filer relateret til Abkhasien
|
|