ABB

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
ABB
ABB logo.svg
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlæggelse 1988 ved fusion af
svenske ASEA og
Brown, Boveri & Cie fra Schweiz
Hovedsæde(r) Schweiz
Nøgleperson(er) Joe Hogan, adm. direktør
Branche(r) El, industriel automation
Omsætning ca. 200 mia. kr. DKK (2012)
Medarbejdere 145.000 (2012)
Hjemmeside(r) abb.com

ABB, tidligere Asea Brown Boveri, er et multinationalt selskab med hovedkvarter i Zürich, Schweiz. Koncernen opererer hovedsageligt indenfor kraft- og automationsteknologi til forsyningsvirksomheder og industrien. ABB er et af verdens største ingeniørvirksomheder såvel som et af de største konglomerater i verden. ABB har aktiviteter i omkring 100 lande og beskæftiger 145.000 ansatte. I Danmark har ABB flere afdelinger, bl.a. i Fredericia, Odense, Skovlunde, Aalborg, Aarhus og Esbjerg. Omkring 600 personer arbejder i den danske del af koncernen.

ABB er noteret på børserne i Zürich, Stockholm og New York.

Kritik[redigér | redigér wikikode]

I 2000 solgte ABB atomteknologi, samt kapacitet til fremstilling af plutonium til Nordkorea. [1] Nordkorea har i mange år forsøgt at bygge kernevåben, og landet gennemførte en atomprøvesprængning i oktober 2006.

ABB's leverance af atomteknologi var resultatet af en aftale fra 1994 mellem USA (ledet af den daværende præsident Bill Clinton) og Nordkorea, der gav Nordkorea mulighed for at opføre to atomreaktorer i Kumho i den østlige del af landet mod at Nordkorea indstillede sit militære atomprogram. Kontrakten i 2000 var således i overensstemmelse med internationale aftaler. Mere bemærkelsesværdigt var det dog, at ABB i sin bestyrelse i 2000 havde Donald Rumsfeld, der som vice-præsident under George W. Bush havde indtaget en markant hårdere linje overfor Nordkorea. Handlen med Nordkorea udløste således betydelig kritik af Donald Rumsfelds rolle i leverancen.[2]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Referencer[redigér | redigér wikikode]