Nu kan du sætte pris på din fagforening

Mange ser det som en solidarisk handling at være medlem af den fagforening, som står for at forhandle de forskellige overenskomster på plads, der i sidste ende er med til at forbedre ens vilkår på arbejdspladsen, mens andre gerne vil drage fordel af de services, herunder rådgivning vedr. arbejdsrelaterede emner, som fagforeningerne har som spidskompetence.

Det vil typisk koste et par hundrede kroner om måneden, hvis du indmelder dig i en fagforening. Der kan dog være en relativ stor prisforskel, alt efter om du vælger en tværfaglig fagforening, eller om du melder dig ind i en fagspecifik fagforening.

En anden faktor, der spiller ind på prisen, er, om du både melder dig ind i forbundets fagforening og a-kasse, eller om du kun vælger fagforeningsdelen. Det kan derfor betale sig at sætte sig ned og vurdere plusser og minusser ved medlemskabet. Det kan også varmt anbefales, at man tjekker prisniveauet for de enkelte fagforeninger, hvis man ikke går efter et specifikt fagforbund eller en speciel ideologi. Brug eventuelt internettet og de mange forskellige sammenligningsmaskiner til at skabe overblik. Som en sidebonus kan man også vurdere, hvilke rabatordninger der indgår i det pågældende fagforeningskontingent.