Annonce
Politiken Plus

NYE FILM FRA
POLITIKEN PLUS



KØB VAREN HER



KØB VAREN HER



KØB VAREN HER

FÅ NYHEDER FØRST
PLUS NYHEDSBREV


SE FLERE TILBUD PÅ
POLITIKEN.DK/PLUS

Annonce




Rådhuspladsen 37
1785 Kbh. V.
Tlf: 33 11 85 11
Kontakt Politiken:
Redaktioner/afd.
Jourhavende nu:
Karen Marie Holk
Redaktionschef
Christian Lindhardt
Digital mediechef
Michael Arreboe
Ansv. Redaktør
Tøger Seidenfaden
Udgiver:
JP/Politikens Hus A/S
Netannoncer:
Tlf: 33 47 18 05
30. apr 2009 kl. 15:12   

Obama har fået »en utrolig god start«

En selvsikker Obama mødte pressen efter 100 dage i Det Hvide Hus. Det går også godt – indtil videre, siger ekspert.

Obama på vej væk fra pressemøde i Det Hvide Hus i anledning af sine første 100 dage på præsidentposten. - Foto: CHARLES DHARAPAK/AP
Han er selvsikker, har styr på sit stof og folket er vilde med ham.

Ifølge professor Niels Bjerre-Poulsen fra Center for Amerikanske Studier på Copenhagen Business School i København klarede Barack Obama pressens mange spørgsmål om hans første 100 dage som præsident ganske som han plejer.

»Han virker utrolig selvsikker i jobbet, og han virker som om, han nyder det. Det bemærkelsesværdige er, at han kan rumme så mange forskellige emner og kan tale om dem helt ned i detaljerne«, siger professoren.

Fyrede GM-chef
Han tøver ikke med at sætte en positiv vurdering på Obamas første tid som præsident.

»Obama har fået en utrolig god start og har været fuldstændig sikker på hånden i vanskelige situationer«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Eksempelvis da Obama i slutningen af marts fyrede bestyrelsesformanden i bilgiganten General Motors, Rick Wagoner.

»Det var en beslutning, som kunne ryste mange. Men det virker som om, at når Obama synes, det er det rigtige at gøre, så handler han resolut«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Er det ikke bare os europæere, der synes, at alt hvad Obama gør, er fantastisk?

»Nej, ikke hvis du ser på de amerikanske meningsmålinger, hvor Obama ligger rigtig flot«, siger Niels Bjerre-Poulsen.

Meningsmålinger, der viser, at knap 70 procent af befolkningen i USA synes, Barack Obama gør et godt stykke arbejde.

Mange ubekendte faktorer
Men der er stadig utallige udfordringer for den nye præsident, både i hjemlandet og ude i verden. Med det i baghovedet, kan det så overhovedet blive ved med at gå godt for Obama?

»Alt kommer ikke til at gå godt. Der er selvfølgelig mange områder, hvor frygteligt meget kan gå galt. Hvad hvis han ikke får den forventede opbakning fra Europa til indsatsen i Afghanistan? Hvad hvis Obamas fremstrakte hånd mod Iran ingen effekt har alligevel, og han herefter skal lægge pres på sine europæiske partnere for at indføre sanktioner?« siger professoren.

Han fortsætter:

»Hvad hvis forholdet til Rusland forværres, eller hvis der kommer et tilbageslag i økonomien? For ikke at tale om Pakistan, der vel nærmest er det værste brændpunkt, hvor det kan gå frygteligt galt«.

Det er Bushs skyld
Indtil videre har Barack Obama gjort meget ud af at understrege, at mange af disse problemer allerede eksisterede, da han trådte til.

Hvilket han også nævnte flere gange under pressemøderne i anledning af sine første 100 dage som præsident.

Hvor længe den strategi virker, er svært at spå om, siger Niels Bjerre Poulsen:

»Der er ingen, der kan svare på, hvor lang tålmodighed amerikanerne har. Hvor hurtigt, de vil se resultater, før de begynder at synes, at det hele er Obamas skyld. Men han vil forsøge at minde vælgerne om den situation, USA stod i, da han overtog embedet, så længe han kan«.

 
 
 
Søg på Politiken.dk
Annonce
Annonce
Portræt af Obama
Det nye USA
Barack Obama er USA's nye leder. Men hvem er han? Se billederne og læs portrættet.
510 løfter
Obamas løfter
Der holdes skarpt øje med de 510 løfter, præsident Barack Obama afgav under valgkampen. Se løfterne her.
Annonce
Politiken.tv følger USA med Obama i spidsen
Amerikansk politik i bøger, film og tv
Politik i kulturen

For alle, der ikke kan få nok af amerikansk politik: Få inspiration til at dyrke det i ord, lyd og billeder.

Annonce
Vicepræsidenten
Hvem tager Obama med som vicepræsident?
Mestre i spin
Se det topprofessionelle team bag Obamas kampagne
Sådan vandt Obama valget
Se hvordan Barack Obama og John McCain klarede sig i de enkelte stater på politiken.dk's valgkort.