Annonce
Annonce

Blogs

Marketing
Marketing

Mest læste

I går

Marketing

Mest læste

Seneste uge

Annonce
Annonce
Erhverv 02. dec 2008 KL. 10.56

Bagger - superintelligent med psykopatiske træk

IT Factorys direktør, den 41-årige Stein Bagger, fik med grovfilen af sine nære samarbejdspartnere, da firmaet i går lukkede.

tekst del send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Skal man stikke af, er det en klar fordel at være en god løber.

Og det er Stein Bagger, der indtil for et par dage siden var nærmest prototypen på en dynamisk direktør i it-branchen.

Han var ganske vist ikke til stede, da kometen IT Factory i torsdags modtog prisen som Danmarks bedste vækstvirksomhed af revisionsfirmaet Ernst & Young, men at han havde en klar andel i den hæderfulde anerkendelse, var der ingen tvivl om ved overrækkelsen.

En mand i superkondi
Næppe var prisen imidlertid i hus, før IT Factorys bestyrelse og ledelsen i selskabet JMI – sidstnævnte ejer 50 pct. af den prisbelønnede vækstkomet – blev klar over, at ’et eller andet’ var galt.

Stein Bagger, som var på en kombineret forretnings- og ferierejse i Dubai med sin hustru, den storkøbenhavnske ejendomsmægler Anette Uttenthal, var nemlig forsvundet. Han dukkede ikke som lovet op til en middagsaftale torsdag aften i den lille, stenrige ørkenstat – hvorfor hustruen senere meldte ham savnet.

Nu er Stein Bagger – en mand i superkondition – så efterlyst gennem Interpol, og der er mange, som gerne vil i kontakt med ham. I løbet af weekenden stod det nemlig klart, at der mangler skønsvis 500 millioner kroner i kassen hos IT Factory.

Sindrigt konstrueret karrusel
Den alvorlige manko kunne ikke læses ud af IT Factorys imponerende regnskaber og kom derfor først frem i løbet af søndagen, da undersøgerne opdagede, at Stein Bagger havde lejet et privat kontor uden for selskabets domicil i Gentofte.

På dette kontor fandt IT Factorys bestyrelsesformand, Asger Jensby, der via sit engagement i JMI også er medejer af IT Factory, en række flyttekasser med ringbind.

Og papirerne viste, fortalte Jensby på et særdeles velbesøgt pressemøde mandag formiddag, at Bagger via en sindrigt konstrueret leasing-karrusel har tømt IT Factory for det gigantiske beløb. En manøvre, der ifølge en chokeret Jensby i betænkelig grad minder om 1990’ernes store finansskandale i Nordisk Fjer.

Fantastisk performer
Men hvem er Stein Bagger – egentlig?

Hans familiebaggrund er norsk, men han er vokset op i Frederiksværk. Han har angiveligt en bachelorgrad i både regnskab og økonomi, en MBA samt en ph.d. i international business. Og ’angiveligt’ er man i denne sammenhæng nok nødt til at skrive, indtil andet er endegyldigt bevist, fordi der igen i går blev rejst tvivl om mandens uddannelsesbaggrund.

Sikkert er det under alle omstændigheder, at Stein Bagger i 2001 blev administrerende direktør for IT Factory, som i sin ejerkreds foruden Asger Jensby bl.a. tæller komikeren Finn Nørbygaard. Sidstnævnte ejer – via JMI – efter eget udsagn 17,4 pct. af IT Factory; en investering, hvis værdi synes mere end tvivlsom efter opdagelsen af Baggers private leasing-karrusel, der tidligt mandag førte til, at IT Factory omgående gik i betalingsstandsning.

»Jeg kender ikke Stein Bagger særlig godt«, siger Finn Nørbygaard til Politiken: »Og spørgsmålet er måske, hvem der i virkeligheden gør det? Jeg har mødt ham til et par arrangementer og altid opfattet ham som en fantastisk performende direktør. I JMI har vi ti porteføljeselskaber, hvoraf IT Factory er et, og nu – set i bagklogskabens lys – har det måske rent indtjeningsmæssigt stukket lovlig meget ud«, erkender komikeren.

Falske eksamensbeviser
Da IT Factorys bestyrelse i de tidlige, endnu buldermørke morgentimer forgangne fredag blev klar over, at Bagger var væk, blev virksomhedens kommunikationsrådgiver, Erik Ove, hurtigt adviseret.

Ove har det sidste halvandet år arbejdet tæt sammen med Stein Bagger og JMI, og et af de spørgsmål, den erfarne kommunikationsrådgiver har været hyret til at løse, har drejet sig om injurier. Der har nemlig tidligere været forlydender om, at Stein Bagger ikke nødvendigvis har erhvervet sine akademiske grader på hæderlig vis, fortæller Erik Ove:

»På en blog på Berlingske hævdede forskellige personer – anonymt – at Baggers eksamensbeviser var falske. Men hans beviser er gode nok, hvilket også hans ekskone har bekræftet. Og vi ville køre en injuriesag mod Berlingske for ukritisk at videregive disse udokumenterede påstande. Sagen, som vi nu formentlig kommer til at opgive, var kommet så langt, at den var indgivet ved Københavns Byret«, siger Erik Ove.

Ramt af et granatchok
Spørger man kommunikationsrådgiveren, om han på noget tidspunkt i sit efterhånden lange samarbejde med Stein Bagger har haft mistanke om, at manden bar på en hemmelighed, kommer svaret prompte:

»Aldrig! Mit indtryk var, at han er en ordentlig person, og jeg har aldrig taget ham i at lyve eller lave noget fordækt. Og det har heller ikke været mit indtryk, at han var psykisk højspændt. Så hvis det hele forholder sig, som det nu ser ud, må jeg bare erkende, at han er en bedre skuespiller, end jeg har kunnet gennemskue«.

Erik Ove har været med i hele den opklaringsproces i IT Factory, der har fundet sted siden fredag morgen, og han beskriver stemningen i selskabet som præget af dybt chok: »De ansatte, der har knoklet for firmaet, er ganske enkelt ramt af et granatchok. Og det samme gælder Stein Baggers kone, og hendes naturlige reaktion er jo: Hvis alt det her er rigtigt, så er Stein ikke den mand, jeg kender«.

Bagger IQ: 158
Den Stein Bagger, Erik Ove har lært at kende, har heller ingen ekstravagante vaner eller eksotiske fritidsinteresser:

»Det, han gik op i, var konen, deres datter – og så arbejdet. Han arbejdede altid, og han er ekstremt godt begavet. Så vidt jeg ved, blev hans IQ på et tidspunkt målt til 158«, siger Erik Ove om den forsvundne direktør, der i går af IT Factorys bestyrelsesformand blev beskrevet som »superintelligent med psykopatiske egenskaber«.

Annonce
Marketing
Annoncer:
Danmark 21. dec 11.01
Foto: LEHMANN MARTIN

Mulig millionrøver sad i Filippinerne

Endnu en mistænkt for røveriet mod Dansk Værdihåndtering er anholdt.

21. dec 10.16
Foto: JENS DRESLING

Julemiddagen kan klares for 158 kroner

Der er gigantisk forskel på discount-middagen fremfor den dyre med de virkelig gode råvarer.

Film 21. dec 11.02
Foto: CHRIS PIZZELLO/AP

Ung filmstjerne kollapsede på badeværelset

'Clueless'-stjernen Brittany Murphy døde sandsynligvis af naturlige årsager.

Danmark 21. dec 11.05
Tudetøser. Hr. Møller og hr. Larsen er to af kandidaterne til årets tudefjæs.

Hvem er årets tudefjæs?

Politiken.dk's læsere skal kåre det største, mindste, bedste og værste i 2009.

Danmark 21. dec 09.38
Politiaktion. Talstærkt politi rykkede ud til morgenens skyderi på Frederiksberg. To er anholdt og venter på afhøring. - Foto: JENS DRESLING

Politiet: Det ligner fuldemandsskyderi

Politiet har anholdt to mænd efter skyderi i København i morges.

Danmark Seneste nyt

Debat Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Tophistorier Erhverv

Lundes analyser

Marketing

Det sker
21. dec 05.00
Foto: Thomas Borberg

Læserne kræver Bowie og AC/DC på Roskilde

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

DAB radioen, der vinder på vellyd, er Vita Audio R1. Det er den lille fætter, der gemmer sig i bagerste række nr. 2 fra højre. - Foto: RUNE PEDERSEN

Stil ind på de nye DAB radioer

Foto: RUNE PEDERSEN
Find opskrift
Find madskribenter
 
 
 
Som Plus-kunde kan du vælge blandt 2,25 millioner bøger hos SAXO og spare mindst 20% på vejledende udsalgspris - læs mere om aftalen
 
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
 
Pluspris 549 kr.
Alm. pris 649 kr
 
Pluspris 699 kr.
Alm. pris 899 kr