Valg 2013 · Inuit Ataqatigiit

Inuit Ataqatigiit arbejder for grønlandsk selvstændighed, såvel økonomisk som politisk. Ligestilling og lighed, lige muligheder i samfundet, demokrati og menneskerettigheder er vores grundlæggende værdier.

Vi ønsker et bæredygtigt samfund i udvikling, hvor brugen af levende og ikke-levende ressourcer, innovation, kulturel og social integritet og økonomisk udvikling går hånd i hånd.

“Vores fremtid – vores ansvar” betyder at vi som enkeltindivider , men også som et fællesskab har et ansvar. Vi har et ansvar over for at vi som samfund kommer over de problemer vi har ved at vi tager stilling til dem og engagerer os i løsningen af dem.

Vi har et valg

2013 bliver et valgår i mere end én forstand. I førstehalvdel af 2013 skal der afvikles valg til alle politiske forsamlinger og vi skal vælge vores repræsentanter til disse
forsamlinger. Men udover valget af de enkelte personer og partier, har vi nogle vigtigere valg, nemlig hvor vi skal hen med samfundsudviklingen.

Man kan forenklet sige at vi har valget mellem 2 retninger. Det første valg er, at vi fortsat styrker samfundet og med uformindsket styrke forfølger vore mål om større selvstændighed. Det andet; en tilbagevenden til de ikke-særligt gode gamle dage. For Inuit Ataqatigiit er valget helt klart!

Hvis vi skal have mulighed for at opretholde tilbuddene til befolkningen og den offentlige service – hvis vi skal udvikle folkeskolen forsvarligt, hvis vi skal kunne give vore ældre en ordentlig pleje, hvis vi fortsat vil kunne behandle de syge gratis og hvis vi stadig vil have råd til at løse en masse andre opgaver, så må vi blive økonomisk selvforsynende i langt højere grad. Der skal skabes nye arbejdspladser, og vi skal fortsætte opkvalificering af arbejdskraften indenfor råstofområdet.

Vi skal fortsætte reformerne i fiskeriet – vort lands vigtigste erhverv skal forvaltes forsvarligt og tidssvarende, med henblik på at skabe det højest mulige udbytte.

Det offentlige system skal ændres, boligpolitikken skal moderniseres, skatteområdet skal reformeres og offentlig støtte skal gives til de mest trængende.

Folkeskolen skal forbedres mærkbart, børnene skal tilbydes bedre vejledning, og deres resultater skal forbedres med henblik på videreuddannelse. Landbrug og husdyrhold skal moderniseres. Mulighederne i sydgrønland skal udbygges. Vi skal ikke kun have fokus på mineralindustrien, men udvikle fødevareindustrien på alle områder.

Det er ånden i Selvstyret og i selvstændighedsbevægelsen.

Vi skal samarbejde om at forfølge vore mål, vi skal ikke give op når vi møder hindringer – vi skal have en stærk vilje og tro på vores evner!

Inuit Ataqatigiit er helt klar!

Vores fremtid, vores ansvar

De sidste fire år har været nogle historiske år. I 2009 fik vi Selvstyre og dermed også retten til udnyttelse af vores undergrund, hvilket har været et politisk mål for Inuit Ataqatigiit siden partiets start. Med Selvstyre har vi opnået øget selvbestemmelse, hvilket også betyder øget ansvar.

Inuit Ataqatigiit har i løbet af de sidste fire år påtaget os det ansvar og er klar til at fortsætte. De samfundsudfordringer vi står overfor er ikke altid lette, men kræver beslutninger, der er ærlige og ansvarlige.

Inuit Ataqatigiit arbejder for økonomisk og politisk uafhængighed, og at vores samfund udvikles ud fra principperne om bæredygtighed. Både økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt. Det skal sikres, at de værdier der skabes i samfundet kommer hele samfundet til gode.

I Inuit Ataqatigiit vægtlægger vi, at det politiske arbejde skal hvile på principper om ligeværdighed, gensidig respekt og solidaritet. Dertil finder vi, at politiske beslutninger skal træffes på det mest oplyste grundlag og være så bredt forankrede som muligt.

Historisk set gennemlever vi i disse år en proces som fornyr vores samfund på rigtig mange måder. Især erhvervsmæssigt og økonomisk vil der ske forandringer. Sådanne forandringer kræver langsigtede planlægning, stabil regeringsførelse og beslutningsdygtighed.

Inuit Ataqatigiit er klar til at fortsætte et troværdigt politisk lederskab, med fastholdelse af mål og evne til at samarbejde.

2013-2017

Grønland skal være et godt sted at leve for alle borgere. Inuit Ataqatigiit har som mål, at skabe bedre vilkår for landets befolkning og gøre landet økonomisk selvbårent.

Derfor vil Inuit Ataqatigiit fortsætte reformarbejdet indenfor fiskeriet, erhvervsområdet, skatteområdet, velfærdsområdet og uddannelsesområdet. Formålet med reformerne er at sikre en stabil økonomisk udvikling med flere indtægter udefra, etablere flere arbejdspladser, øge kompetence- og uddannelsesniveauet og sikre en udvikling, der skaber vækst i alle regioner, baseret på de muligheder der eksisterer lokalt.

I den kommende valgperiode vil Inuit Ataqatigiit særligt fokusere på folkeskolen. Vi anerkender det store arbejde der løftes i folkeskolen i dag, men der er fortsat for stor forskel på de resultater der opnås, ligesom at der er for mange elever der ikke undervises af uddannede lærere. Alt for mange borgere har erfaringer med vold og seksuelle overgreb. Som samfund er vi godt i gang med at bryde tabuer på disse områder og der er igangsat indsatser fra både Selvstyret og NGO’er. Men der vil fortsat være et stort behov for at italesætte problemerne med vold og seksuelle overgreb og oprette nye tiltag.

Inuit Ataqatigiit ser frem til det forfatningsforberedende arbejde, der sættes i gang i den kommende valgperiode. Beslutningen om dette er truffet i enighed blandt alle Inatsisartuts partier og skal inddrage hele befolkningen. Det er en langstrakt proces, som vi ser frem til kommer godt fra start. I denne folder kan du læse mere om Inuit Ataqatigiits politik på de enkelte områder. Du kan også læse mere på www.ia.gl. Inuit Ataqatigiit ønsker alle et rigtig godt valg.

Grønland i verden

I løbet af de seneste fire år, og efter Selvstyrets indførsel, er det mere end nogen sinde slået fast, at Grønland er en medspiller på den internationale arena. Arktis er hot, og Grønlands stemme er blevet så klar som aldrig før.

I Inuit Ataqatigiit er vi stolte af, at vi gennem den seneste regeringsperiode har sikret Grønland gennemslagskraft og troværdighed i den internationale debat. Vi har været med ved de store internationale forhandlinger, og vi har været en klar stemme, ikke kun for os selv, men også for andre af verdens små nationer og oprindelige folk.

Den stigende internationale bevågenhed over for hvad vi foretager os i Arktis og i Grønland fordrer en høj grad af ansvarlighed fra vores side. Det er en ansvarlighed som vi under den seneste regeringsperiode har sat i højsædet og det vil vi fortsætte med i den kommende valgperiode. Vi ved, at Grønland bliver målt og vejet på linje med store og befolkningstunge nationer. Derfor er menneskerettigheder og den globale kamp for solidaritet og demokrati kerneværdier for Inuit Ataqatigiit.

I kraft af vores geopolitiske placering og vores naturrigdomme, både levende og ikke-levende, spiller Grønland en stor rolle internationalt. Vores undergrund, fjelde og hav indeholder rigdomme som er af stor interesse for store dele af verden. Når vi engagerer os i forhandlinger med andre nationer og med store internationale selskaber ved vi derfor også godt, at det til dels er udenrigs- og sikkerhedspolitik vi fører. Det gør vi, selvom disse sagsområder ikke er nogle vi fuldt ud kan hjemtage med selvstyreaftalen. Inuit Ataqatigiit mener derfor, at vi skal opruste vores udenrigspolitiske engagement, viden og kapacitet. Det vil vi gøre ved at opgradere vores Udenrigsdirektorat til et egentligt Udenrigsdepartement i den kommende valgperiode.

Vi har meget arbejde at gøre herhjemme, men vi har også et medansvar for verden omkring os. Inuit Ataqatigiit vil til hver en tid kæmpe for, at Grønland overholder sine internationale forpligtelser, og at vi ser os selv som verdensborgere og som fortalere for demokrati og solidaritet.

Vores fælles økonomi

Inuit Ataqatigiit fører en stabil og solidarisk finanspolitik, og i de sidste fire år har vi sørget for, at der er kommet balance mellem udgifter og indtægter i vores fælles budget, ligesom vi har påbegyndt det store reformarbejde, der skal sikre velfærden i fremtiden.

En stærk økonomi er helt central for opretholdelsen af et solidarisk velfærdsystem i fremtiden. Vi ønsker at sikre, at der også i fremtiden, er råd til uddannelsesmuligheder for alle, et stærkt og moderne sygehusvæsen og et socialt sikkerhedsnet for dem, der er i en situation, hvor de har brug for hjælp.

Vi må erkende, at vores økonomi er presset. Hvis vi ønsker at bevare vores velfærdsniveau som det er i dag, helt uden forbedringer, skal vi finde en 1 milliard i gennemsnit om året frem mod 2040 (Skatte- og velfærdskommission, 2011). Det er en stor udfordring og det kræver handlemod.

I den kommende valgperiode vil vi fortsætte det arbejde, vi har påbegyndt. Inuit Ataqatigiit har altid stræbt efter en solidarisk finanspolitik, hvilket har været årsagen til at vi har ønsket at indføre progressiv beskatning. Vi står alene med dette ønske, men det er alligevel muligt at skabe et mere solidarisk og rimeligt skattesystem end i dag. Derfor vil vi forsætte med at sikre, at de politiske reformer der er planlagt, alle arbejder mod at forbedre landets velfærdssystem. Det skal blandet andet ske ved at skabe bedre rammer for økonomisk vækst.

Det planlagte økonomiske reformarbejde vil særligt rette sig mod socialområdet, boligområdet, erhvervsområdet- og skatteområdet.

Retsvæsenet

Inuit Ataqatigiit ønsker at intensivere arbejdet med at sikre et stærkt retsvæsen i Grønland. Retsvæsnet er et af de sagsområder vi kan hjemtage, og som stadig er under dansk ansvar, men det er os i Grønland som skal sikre vores fremtidige generationer et stærkt og tidssvarende retsvæsen. Vores retsvæsen har i en længere periode været under evaluering, og i 2004 fremlagde Retsvæsenskommissionen deres betænkning, som blandt andet pegede på nødvendigheden af en retskredsreform.

Nu er pengene til reformen afsat (på den danske finanslov) og vores arbejde bliver blandt andet, at sikre nærhedsprincippet ved opretholdelse af bitingsteder når vi går fra 18 retskredse til fire. Samtidig vil vi arbejde for en smidiggørelse af kredsdommeruddannelsen og brugen af midlertidige kredsdommere, så vi får oparbejdet en kapacitet som tilsvarer arbejdsbyrden i vores retsvæsen.

Det er Inuit Ataqatigiits holdning, at borgerne i et stærkt samfund også skal have en stærk retsfølelse. Den store bunke af sager som endnu ikke er behandlet i retten, og den langsomme arbejdsgang i vores retsvæsen mener vi er en udfordring for retsfølelsen. Derfor vil vi lægge op til, at en mere generel samfundsdebat om vores retsvæsen og kriminalforsorg tages i de kommende år. Generelt vil vi også til stadighed arbejde for, at kriminaliteten, særligt den alkoholrelaterede voldskriminalitet, i Grønland bliver mindre og vi mener derfor, at forebyggelse skal fremmes.

Kriminalforsorgen i Grønland

De grønlandske anstalter for domfældte har gennem en årrække været genstand for debat. Det er Inuit Ataqatigiits holdning, at forholdene og standarden på anstalterne skal forbedres markant.

Vi ser med glæde frem til åbningen af den kommende nye lukkede anstalt i Nuuk, og vi vil arbejde aktivt for, at den nødvendige kapacitet i forhold til anstaltsbetjente og andet fagligt personale sikres inden åbningen af denne.

Samtidig vil vi arbejde for, at anstaltsbetjentenes uddannelse forbedres markant således, at de er rustede til de stadig større og mere krævende arbejdsopgaver i anstalterne langs hele kysten. Vi føler et stort ansvar for, at de indsatte og tilbageholdte i anstalterne sikres forhold som er i overensstemmelse med menneskerettighederne.

Vi vil arbejde på, at der er tilstrækkelige beskæftigelses-, uddannelses- og behandlingsmuligheder i samtlige anstalter, så vi opnår en større resocialisering af de dømte, og dermed et mindre antal af tilbagefald til kriminalitet.

Anstalterne i Grønland er som fysiske huse ikke designede som lukkede anstalter, men bruges i høj grad som sådan. Udfordringerne er derfor store, og særligt i forhold til kvindelige indsatte og tilbageholdte, samt unge under 18-årige skal vi sikre, at deres rettigheder overholdes og forhold forbedres.

Inuit Ataqatigiit vil arbejde for, at vi har nok ungdomspensioner, så vi i fremtiden undgår at unge under 18 sidder sammen med voksne kriminelle i vores anstalter. Dette arbejde skal udføres i tæt samarbejde med kommunerne.

Boligbyggeri

En bolig og et hjem er forudsætningen for etvelfungerende liv.
Det almene boligbyggeri skal forøges, her skalde lokale virksomheder deltage.
”Illorput 2100” – skal bygges i bygder ogyderdistrikter som medbyggerhuse og vi vilsikre at der fortsat skal være anlægsmidler tilboligbyggeri i bygderne.
Der skal afsættes flere midler til vedligeholdelse og renoveringer af udlejningsboliger.
Anlægsmidlerne til boligbyggeriet skal overdrages til kommunalt ansvar.
Hjemløshed skal bortskaffes.
Ungdomsboliger skal opføres.
Vi vil sikre at der bliver bygget flere boliger til ældre samt handicappede borgere.

En stærk kultur

Inuit Ataqatigiit vil videreudvikle Kalaallisuuliornermik Ilinniarfik/Designskolen med henblik på også at bevare de traditionelle nationaldragter fra Thule og Østgrønland for eftertiden.

Nationalteatret og skuespilleruddannelsen skal udvikles og vi skal sprede kulturelle oplevelser ud til resten af kysten.

Vi ønsker at fremme musikernes mulighed for flere musikudgivelser ved at ændre på støttemuligheder fra NCB midlerne.

Musikernes mulighed for videresalg af CDudgivelser gennem internettet skal fremmes.

For at fremme den indenlandske filmproduktion skal mulighederne indenfor Rigsfællesskabet intensiveres og opprioriteres

Den økonomiske støtte til filmproduktion skal forøges

Gennem “Food festivals” og andre tiltag skal vores traditionelle madkultur- og produktion fremmes.

Sport og en sund livsstil er afgørende for et godt liv, sport og idræt styrker fællesskabet og vi vil sikre at breddeidrætten og eliteidrætten udvikler sig.

Vi vil til stadighed arbejde for bedre betingelser for det frivillige arbejde

Arctic Winter Games i 2016 skal løftes i flok og med deltagelse af samtlige kommuner som en sports- og kulturel manifistation for hele Grønland.

De levende ressourcer er samfundseje

Forvaltningen af de levende ressourcer skal ske på et bæredygtigt grundlag.

Udviklingen af landets egen fødevareforsyning skal fortsættes:

Fødevare- og veterinærområdet skal overdrages til grønlandsk ansvarsområde

Alle igangsatte tiltag med sigte på øget brug og forædling af landets egne levende ressourcer skal færdiggøres

Tiltag på landbrugsområdet med øget selvforsyning af indenlandske kødprodukter samt grøntsager skal intensiveres.

Offentlige kantiner og spisesteder skal forpligtes i forhold til øget brug af landets fødevareressourcer med henblik på at understøtte og fremme fisker- og fangererhvervets indtjeningsgrundlag.

Fanger- og brugerviden skal fremmes i Naturinstituttets biologiske rådgivning

Opkvalificering, kurser og uddannelsestiltag særligt rettet mod fisker- og fangererhvervet skal ske i samarbejde med andre lande.

Øget forskning indenfor landets hovederhverv. Derfor skal forskning og undervisning om fiskeri- og fangstområdet styrkes på Grønlands Universitet

Fiskeri- og fangstteknik og metoder samt traditionel grønlandsk kost skal indgå i folkeskoleundervisningen.

Fiskeri- og produktion:

Fiskerireformen skal fortætte med henblik på skabelse af helårsarbejdspladser samt et lønsomt og effektivt fiskerierhverv.

Ejendomsretten til fiskekvoterne skal sikres den hjemmehørende befolkning gennem fiskeriloven.

Fleksible rammer for øget konkurrence indenfor fiskererhvervet skal udarbejdes.

Fremtidens kvotetildelingssystem indenfor fiskerierhvervet skal revurderes.

Sundhed – God livsstil

Inuit Ataqatigiit forstår sundhed som ”en tilstand af komplet fysisk, psykisk og socialt velbefindende. Det er en målsætning at øge den generelle livskvalitet i samfundet, fordi vi har brug for alle, som kan bidrage til vores fortsatte udvikling som folk. Telemedicin skal videreudvikles og opfølningsarbejdet skal støttes fuldtud.

Forebyggelse udgør en grundsten i indsatsen for sundhedsfremme og skal kontinuerligt udvikles og evalueres.

Inuit Ataqatigiit ønsker forsat, at der sættes særligt fokus på børns sundhed, da gode levevaner giver de bedste betingelser for vores fremtid som individer og som samfund. Inuueritta II skal udmøntes. Inuit Ataqatigiit vil overflytte rehabilitering som et ressortområdet, således den fremover hører under Sundhedsdepartementet.

Vores lands største misbrugsproblem er hash og alkohol.Inuit Ataqatigiit vil gøre ekstra indsats i samarbejde med kommunerne og tilbyde gratis behandling til alle .

Dette vil vi forsat arbejde med:

Ventelisten til sygehusbehandling skal forsat
afvikles
Der skal fortsat arbejdes med Livsstilsværksteder
Psykiatri-handleplanen skal føres ud i livet
Al demens-handleplanen færdiggøres
Børns sundhed skal forsat have størst fokus
Gratis misbrugsbehandling
IKT-strategi skal implementeres

Ligestilling

Ligestilling er en central del af Inuit Ataqatigiits politik. Meget positivt er sket, vi vil gøre følgende:

En åben debat om myter og forestillinger om
kønnene skal fremmes.
Køn må ikke være en begrænsning – bøsser og lesbiske skal sikres samme muligheder og rettigheder som enhver anden borger i Grønland
Flere mænd skal i længerevarende uddannelse
Flere kvinder blandt toplederne i samfundet
En særlig indsats mod den meget høje voldsrate i samfundet skal intensiveres.

Integration

I de kommende år vil det blive endnu mere vigtigt at sætte fokus på integration af nye borgere i landet. Vi arbejder for:

At der udarbejdes en integrationspolitik
At integrationspolitikken skal inkludere sproglig tilegnelse.
Forberedelse i forhold til mødet med udefrakommende.

Tryghed og deltagelse

Via socialpolitikken ønsker Inuit Ataqatigiit at skabe trygge rammer for familiers og enkeltindividers livsbetingelser og levevilkår. Inuit Ataqatigiit respekterer det enkelte menneskes integritet og selvbestemmelsesret og derfor skal den sociale indsats også tage afsæt heri.

Børn og unge er Grønlands fremtid.
Alle børn i Grønland skal sikres omsorg og sikres de bedst mulige og trygge opvækstvilkår hos deres forældre. Anbringelser af børn og unge udenfor hjemmet skal holdes på et minimum. Der hvor forældres evner, vilje eller ressourcer ikke er tilstrækkelige til at skabe trygge opvæktsvilkår for barnet, skal der tilbydes støttefunktioner og kurser for forældrene. Sådanne tilbud er udtryk for en tidlig indsats til gavn for både børnene og forældrene.

Inuit Ataqatigiit vil i et nært samarbejde med kommunerne arbejde for en videreførelse og styrkelse af børne- og ungestrategien.

I fremtidens Grønland bliver vi flere og flere ældre. Det kendetegner et sundt samfund, men samtidig indebærer det en række udfordringer for det grønlandske samfund. Inuit Ataqatigiit er forberedt på dette og agter derfor at videreføre arbejdet med at styrke ældreomsorgen. Samtidig er det vigtigt, at så mange pensionister som muligt bevarer en tilknytning til arbejdsmarkedet. Inuit Ataqatigiit vil derfor fortsat arbejde for flere ældreboliger, således at pensionister fortsat kan bo i eget hjem

Folkeskolen

”Atuarfitsialak” har nu eksisteret i 10 år. De næste ti år skal være Folkeskolens årti for at styrke og løfte undervisningen i grundskolen.

Inuit Ataqatigiit’s målsætninger er:

Vi skal fortsat forbedre og udvikle de pædagogiske tilbud for førskolebørnene.
Afgangsresultaterne fra folkeskolen skal forbedres markant.
Øget fokus på skolerne i de byer og bygder som har brug for et løft i samarbejde med og med støtte fra kommunerne.
Der skal ydes en ekstra indsats overfor børn og unge med særlige behov.
Bygdeskolerne skal styrkes for at højne det faglige niveau.
Samtlige skoler skal etablere skolemadsordninger.
Adgangen til informationsteknologi skal styrkes på alle skoler og læreanstalter.
Anvendelsen af fjerundervisning skal fremmes på skolerne og i uddannelsesinstitutionerne.
Unges muligheder for et videre uddannelsesforløb skal styrkes og manglende opkvalificering og uddannelse skal blandt andet holdes på et minimum gennem en bedre vejledningsindsats.
Støttemulighederne i forhold til at tage en uddannelse i Danmark eller andre lande skal forbedres.
Der skal udbygges yderligere på kollegieområdet.
Studievejledning for unge skal forbedres, ikke bare fagligt men også i forhold til elevens og den studerendes personlige forhold.
Der skal sikres pasningstilbud til unge studerende med børn.
Antallet af efterskoler i Grønland skal efter behov forøges og elever og unge skal have mulighed for at starte tidligere.

Erhvervspolitik

Vi har behov for at udvikle vores erhvervspolitik og sikre en supplering til fiskeriet, som fortsat er vores største erhverv og eksportkilde. For at opretholde velfærd i fremtiden, sikre landets økonomi og sikre et bæredygtigt fiskeri i fremtiden, er det nødvendigt med nye industrier, ligesom det er nødvendigt med nye varige arbejdspladser. Vi er i en gunstig situation i og med, at vi har potentiale inden for mine og råstofsektoren samt vandkraftpotentialer.

Inuit Ataqatigiit har i løbet af de sidste fire år arbejdet med rammerne for større erhvervsprojekter. Vi mener at vi har opnået den nødvendige balance mellem at være konkurrencedygtige i international sammenhæng og sikre at landet får gavn af nye erhvervsprojekter, både i form af indtægter og arbejds- og uddannelsespladser.

Erhvervslivet er andet og mere end råstoffer, selvom disse naturligvis er meget vigtige. Vores fiskeri er fortsat den største bidragsyder til vores landskasse og turismen og landbruget skal også udvikles. Turisme og landbrug egner sig godt til det grønlandske bosætningsmønster, da det kan udvikles der hvor folk bor. Der ses en del innovation indenfor netop de to erhvervsområder og dette arbejde skal støttes. I denne valgperiode har vi omstruktureret tilskudsrammerne og rådgivningen til erhvervslivet, så det fremover bliver mere målrettet den enkelte erhvervsgren. Indenfor landbruget, ser vi frem til den nedsatte landsbrugskommission kommer med sin betænkning. Der er store potentialer i at udvikle landbruget i forhold til at udvikle vores fødevarehjemmemarked og skabe lokale arbejdspladser.

Det offentlige og erhvervslivet
Det offentlige er en stor kunde i det grønlandske erhvervsliv. Derfor har det offentlige et stort ansvar for at sikre åbenhed og gennemskuelighed omkring sine indkøb. Inuit Ataqatigiit mener, at der i den kommende valgperiode kan gøres mere for at sikre at det offentlige styrker sin indkøbspolitik, så den bliver mere samfundsmæssig og miljømæssig bæredygtig.

Offentligt ejede selskaber
Inuit Ataqatigiit er meget tilfredse med den udvikling der har været i de offentligt ejede selskaber i de seneste år. Beslutningen om at professionalisere bestyrelser og direktioner har bidraget til, at selskaberne i dag drives med en større succes, til gavn for hele samfundet. Denne tilgang til de offentligt ejede selskaber vil Inuit Ataqatigiit fortsætte. Det må løbende vurderes om et selskab skal være offentligt ejet eller om det bør sælges. Det offentlige bør kun være involveret i erhvervsaktivitet hvis det kan forsvares økonomisk eller med hensyn til forsyningssikkerhed til borgerne. Med indførelsen af en årlig redegørelse om udviklingen i de offentligt ejede selskaber er der skabt en langt større åbenhed omkring det offentliges ejerskab og forventninger til de enkelte selskaber.

Råstoføkonomi
Inuit Ataqatigiit træffer beslutninger på et solidt vidensgrundlag. Derfor støtter vi, at der fortsat udarbejdes analyser, der vurderer vores økonomiske politik på råstofområdet, i forhold til andre landes. Disse analyser har været udført i mange år og skal fortsætte. Vi bakker også fuldt ud op omkring etableringen af en ekspertgruppe med international erfaring, der løbende kan rådgive Grønland i, hvordan vi som land både tiltrækker investorer og samtidig får allermest økonomisk ud af kommende industrier. Vi får brug for eksperter udefra, hvis vi skal sikre os bedst muligt. Dette ser vi som en styrke og ikke som en svaghed. Vores nuværende økonomiske politik på råstofområdet egner sig godt til det niveau vi lige nu befinder os på råstofområdet. Vi er fortsat ikke et mineland og der er endnu ikke fundet olie i kommercielle mængder. Vi står derfor fast på vores nuværende økonomiske politik, indtil det kan dokumenteres, at landet vil få mere gavn af en anden model. Der skal løbende arbejdes med at sikre at kontrol og tilsyn med selskaberne udføres, således at der er tillid til at alle indtægter vi har krav på indbetales til landskassen.

Kommunerne

Fem år er gået siden kommunesammenlægningen blev en realitet og det er tid til at evaluere. Vi skal have set på om den borgernære service er blevet forbedret, om nærdemokratiet er blevet svækket og om de oprindelige intentioner om omkostningsreduktioner i den kommunale administration er blevet indfriet. Det er nødvendigt at alle disse spørgsmål sammen med alle berørte borgere samt kommunerne bliver endevendt.

Der er brug for en veldokumenteret evaluering af hvilken indflydelse kommunalreformen har haft på borgernes livsbetingelser og levevilkår uden skelen til om du kommer fra en bygd eller en by. Det bliver en stor opgave, men Inuit Ataqatigiit er indstillet på at starte denne proces som er af stor betydning for borgernes daglige trivsel. Vi er nødt til at se på hele samfundet under ét og vi er indstillet på at det offentliges opgaver og service overfor borgerne skal forbedres, uanset bosted.

Vi er fast besluttet på at gøre op med uligheden i samfundet. Vi ønsker at alle får muligheden for at berede vejen mod øget selvstændighed og at vi løfter i flok. Det betyder også, at vi skal arbejde for øget solidaritet i det grønlandske samfund.

Med henblik på øget solidaritet i samfundet vil Inuit Ataqatigiit pege på de 2 første midler hertil: en skattereform- og skatteomlægning samt nye værdiskabende erhvervsaktiviteter. Det kræver bl.a. indførelse af ens kommunal skatteudskrivningsprocent gældende for hele landet. Vores målsætning og budskab er med andre ord; at kommunerne i fællesskab bør nå til enighed om at indføre ens skatteprocent med det overordnede formål at skabe øget lighed i det grønlandske samfund.