Tag med Afrika-safari.dk på safari i
Kenya med efterfølgende badeferie i
Mombasa.
Læs mere her: www.afrika-safari.dk/kenya/oplev-kenya
.htm
Kenya er en republik i det østlige
Afrika og har kystlinje mod Det indiske
Ocean. Gennem landet går Ækvator. Landet har et indbyggertal på ca. 38,6 millioner.
Nairobi er hovedstaden med
3,1 millioner indbyggere. Det var her
Karen Blixen boede og hvis man rejser med os, besøger man hendes farm ved foden af
Ngong Hill. Kenyas anden største by er den livlige havneby Mombasa, som ligger ud til Det indianske Ocean. Her finder man kridhvide sandstrande, palmer og azurblåt hav.
Kenyas klima er tropisk. Landet har fugtige somre og tørre vintre. I områderet langs kysten kan klimaet være fugtigt og varmt, mens det er tørt og behageligt i højlandet. Temperaturerne er højest ved Kenyas kyst, hvor middeltemperaturen kan ligge på 30 grader, mens den inde i landet kan ligge på 23 grader. Der findes to regntider – den korte fra oktober til november og den lange fra sidst i marts til juni. Dog kan Kenya besøges året rundt, da det kun regner et par timer om dagen.
Kenya er et af Afrikas bedste safarilande, da det rummer en fantastisk variation i natur og vilde dyr. Naturen er en af de mest varierede med både bjerge, naturreservater og søer, bl.a.
Lake Navaisha med et imponerende dyreliv. I det centrale Kenya rejser bjergene sig op til 3.
000 meter over savannen og ned til
Victoria søen, der ligger i 1.
200 meters højde.
Nogle af Kenyas mest berømte nationalparker er
Lake Nakuru,
Amboseli og ikke mindst den verdensberømte
Masai Mara, som man også besøger, hvis man tager på safari i Kenya med os.
Lake Nakuru er en soda-sø, som er kendt for sin bestand på op mod
100.000 flamingoer, som lever af de krebs der findes i søen, som farver deres fjer røde. Der er også mulighed for at se flodheste, bøfler, giraffer og zebraer.
Amboseli er en af de mindste nationalparker og er beliggende tæt på grænsen til
Tanzania og med udsigt til
Kilimanjaro. Amboseli er kendt for sine store flokke af elefanter og et rigt fugleliv. Der er også mulighed for at se løver, zebraer, gnuer og bøfler.
Masai Mara er opkaldt efter masaierne, som bor i og omkring Masai Mara, og Marafloden, som løber gennem området.
Parken er hjemsted for den største koncentration af vilde dyr. Den er verdenskendt for ”
The Big Five” (løver, leoparder, bøfler, næsehorn og elefanter) og den 1.
200 km lange vandring af over en million gnuer. Derudover er der store flokke af gnuer, zebraer, flodheste, giraffer, gazeller samt geparder.
I Kenya er der også mulighed for at se chimpanser i
Sweetwater Conservancy, som er et sted, hvor man tager hånd om de chimpanser, som er reddet fra handel og fra ødelæggelsen af den vest-afrikanske regnskov.
I dag lever der her mere end 40 chimpanser i et miljø så naturligt som muligt.
I den centrale del af Kenya ligger nationalparken Samburu, der er opkaldt efter stammefolket Samburu'erne, som nedstammer fra Masaierne. Samburu'erne lever af kvægdrift, og bor i lejre rundt omkring i området.
Nationalparken byder på et enestående savanne-landskab og højland, der varierer fra 800-1230 meter over havets overflade. Floden
Ewaso Ng'iro løber tværs igennem nationalparken, og gør det muligt at se bl.a. nilkrokodiller. Yderligere er Samburu
National Park kendt for de store katte, løver, geparder og leoparder samt store elefantflokke, bøfler, netformede giraffer og gravy's zebraer.
Millionbyen Mombasa er den næststørste by i Kenya, med ca. 1 million indbyggere. Det er en vigtig og livlig havneby, der ligger ud til Afrikas østkyst og Det Indiske Ocean.
Mombasas placering har gjort byen til et historisk handelscentrum, der bl.a. har været kontrolleret af araberne, portugiserne m.fl. igennem tiden. Dette kan stadig ses i byen, bl.a. på de karakteristiske snævre, snoede arabiskprægede gader, hvor man kan betragte de gamle huse og markeder med mad og krydderier. Byens atmosfære afspejler de mange forskellige kulturer, der gennem tiderne har sat deres præg på byen.
Mombasa indgår i flere af vores safarirejser,
og her giver
Severin Sea
Lodge dig mulighed
for at slappe helt af i skønne omgivelser.
Når man er i Mombasa, skal man gøre sig selv den tjeneste at besøge Jesus-fortet, som blev bygget af portugiserne, det flotte hindutempel og den specielle byport, som er opført som kæmpe elefant stødtænder.
Desuden er Mombasa kendt for sine kilometer lange hvide sandstrande der strækker sig langs Det Indiske Ocean med palmer, azurblåt hav og et vidunderligt koralrev, der gør dette til et ideelt sted at snorkle.
- published: 16 Oct 2014
- views: 1157