Forside

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Der findes nu over 38 millioner artikler i Wikipedia, hvoraf 186.681 er på dansk.
Emblem-star.svg
Ugens artikel
Frisisk kvinde fra Før i traditionel dragt.

Frisere er et nordvestgermansk folk. Størstedelen af friserne bor i det nederlandske Frisland og i de tyske områder Øst-Frisland og Nordfrisland, men der er også store grupper af udvandrede etniske frisere i Nordamerika. Omtrent 400.000 menesker taler i dag frisisk. Nordfrisisk bliver talt af cirka 10.000 mennesker.

De første historiske vidnesbyrd om friserne stammer fra romerne, der i år 12 f.Kr. under et togt i Germanien mødte friserne, der på den tid boede lige nord for Rhinen. Senere bevægede friserne sig mod nordvest og dannede et rige i kystområderne i det nuværende Holland. De blev kendt som et handelsfolk i anden halvdel af det første årtusind og levede generelt fredeligt. I en periode var folket underlagt Frankerriget, som førte kristendommen til området, og på samme tid trak en gruppe frisere sig længere mod nord mod Nordtyskland og Jylland og blev til nordfriserne.

I vikingetiden var friserne primært under dansk overherredømme, hvilket blev efterfulgt af tysk styre med omfattende selvstyre i første halvdel af det andet årtusind. I denne periode skete der en del landskabsmæssige ændringer i området, hvilket friserne lærte at leve med ved at bygge diger, sluser og kunstige forhøjninger til bebyggelse. Under det tyske styre søgte hollænderne efterhånden mere og mere indflydelse og endte med at erobrere Frisland. Siden har dette område tilhørt Nederlandene, mens Øst- og Nordfrisland har tilhørt forskellige tyske lande og Danmark, indtil de nu hører til Tyskland, hvor de er et officielt mindretal. Læs mere
Seneste tre uger: HogwartsMadridOnly Teardrops
Norway-sweden2.svg
Dagens skandinaviske artikel
Dopplereffekten. Eit objekt flyttar seg frå høgre til venstre medan det sender ut bølgjer. Bølgjelengda blir kortare til venstre og lengre til høgre.

Dopplereffekten er endring i bølgjelengda (og difor frekvensen) til ei bølgje når kjelda er i rørsle i høve til ein observatør.

Christian Doppler analyserte denne effekten 1842 i ein monograf. Hypotesen blei først testa ut for lydbølgjer av den nederlandske vitskapsmannen Ballot i 1845. Han nytta eit jernbanetog og fleire hornblåsarar for å vise at tonehøgda var høgare når hornet nærma seg lyttaren og lågare når det fjerna seg. Fizeau oppdaga det same fenomenet hos elektromagnetiske bølgjer i 1848, uavhengig av Doppler og Ballot. I Frankrike blir effekten stundom kalla «effet Doppler-Fizeau».

Dopplereffekten er viktig innanfor astronomien, dopplerradarar og ekkokardiogram. Les meir …

Internet-web-browser.svg
Aktuelle begivenheder
Urolighederne i Ukraine • Borgerkrigen i Syrien
Crimea stub.png
Office-calendar.svg
I dag

Den 26. marts:

Frederik 1.
Help-browser.svg
Vidste du at...

Fra Wikipedias nyeste artikler…

Höegh Autoliners

Gravestone icon2.svg
Nyligt afdøde
Image-x-generic.svg
Dagens billede

British Museum Great Court, London, UK - Diliff.jpg

Panorama af den store gård i British Museum i London, Storbritannien.
Wikipedia-logo.png
Søsterprojekter

Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.

Meta-Wiki
Wiktionary
Wikibooks
Wikiquote
Wikisource
Commons
Wikinews
Wikiversity
Wikispecies
Wikivoyage
Meta-Wiki Wiktionary Wikibooks Wikiquote Wikisource Commons Wikinews Wikiversity Wikispecies Wikivoyage
Om Wikiprojekterne Flersproget ordbog Gratis bøger og manualer Citatsamling Kildemateriale Fildeling af billeder og lyd Nyhedstjeneste Fri læring Videnskabelig artsoversigt Rejseguide
Preferences-desktop-locale.svg
Wikipedia på andre sprog
Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
Wikimedia-logo.svg
Donationer

Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på.