Pressemeddelelse fra Indymedia.dk

Den forhenværende moderatorgruppe på Indymedia.dk er blevet gjort opmærksomme på, at vi og især omtalte E.S. i en artikel i Jyllandsposten d. 4. september 2011 er blevet kædet sammen med et vanvittigt manifest uploadet af en for os ukendt bruger under pseudonymet "anacon" her på siden i december 2010. Det er os magtpåliggende at understrege, at en sådan kobling er helt og aldeles Jyllandspostens fiktion, og at vi tager skarpt afstand fra det.