Medlem af Inatsisartut, Aqqaluaq B Egede inviterer til debataften i forsamlingshuset i Narsaq fra kl. 19

Hvad er status quo, i dagens politik? Hvor skal vi hen?

I debatten om Kuannersuit er der mange der tror at brydningen af mineraler kan ske fra i overmorgen, og det på trods af at lovgivningen ikke giver mulighed for dette.

Infrastrukturen i Sydgrønland debateres også for fulde gardiner, også selvom der reelt ikke er taget nogen beslutninger på grund af for mange ukendte faktorer. 

Aqqaluaq B Egede, næstformand i Inuit Ataqatigiit holder debataften i forsamlingshuset i Narsaq, onsdag 3. januar fra kl. 19

Har INI A/S bestyrelse ikke pligt til at være deres ansvar bevidst, når Naalakkersuisut går ind i den ordinære drift af virksomheden?

(Isak Hammond, Medlem af Inatsisartut, IA)

I vores arbejde som medlemmer af Inatsisartut skal vi altid arbejde ud fra lovgivningen, og man får lyst til at spørge om Naalakkersuisut ikke skal have samme udgangspunkt i deres arbejde?

I Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger kan læses følgende:

§ 30. Hjemmestyrets og kommunernes enfamilie- og dobbelthuse opdeles i drifts- og vedligeholdelsesafdelinger, der er selvstændige regnskabstekniske enheder. Kommunerne opdeler sine enfamilie- og dobbelthuse i én eller flere drifts- og vedligeholdelsesafdelinger. Hjemmestyrets enfamilie- og dobbelthuse samles i én drifts- og vedligeholdelsesafdeling, der omfatter alle hjemmestyrets enfamilie- og dobbelthuse i Grønland med undtagelse af Landstyremedlems- og direktørboliger, jf. § 14, stk. 1, der indplaceres i én selvstændig drifts- og vedligeholdelsesafdeling, jf. § 14, stk. 4.

Stk. 2. I Hjemmestyrets og kommunernes enfamilie- og dobbelthuse skal den samlede leje for en drifts- og vedligeholdelsesafdelings boliger til enhver tid være fastsat således, at den giver drifts- og vedligeholdelsesafdelingen mulighed for af sine indtægter at afholde udgifter til kapitalafkast til boligejeren, jf. § 31, og udgifter som er forbundet med driften, herunder administrationsbidrag, jf. § 32, stk. 1-6, med undtagelse af de udgifter der afholdes direkte af lejer, jf. stk. 7.

Stk. 3. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et af udlejer udarbejdet driftsbudget for den enkelte drifts- og vedligeholdelsesafdeling for det kommende år. De udgifter, der kan medtages i driftsbudgettet for den enkelte drifts- og vedligeholdelsesafdeling kan blandt andet være de i bilag 2 opstillede typeeksempler på udgifter. Bilag 2 er ikke udtømmende.

Bestyrelsen desavoueres

I sagen om den varslede huslejestigning mener jeg at INI A/S bestyrelsens kompetence bliver overskredet af Naalakkersuisut, og at demokratiet lider overlast som følge af det. Det kan ikke understreges nok, at jeg bestemt ikke har noget imod indsatsen mod skimmelsvamp. Men det skal i herværende tilfælde spørges til om man ikke har en forsikring i sådanne tilfælde. Jeg går stærkt ud fra at boligerne og andre bygninger ejet af Selvstyret, er behørigt forsikret, og hvis det ikke er tilfældet, at det så bliver bragt i orden.

Den foreslåede huslejestigning har ingen lovgivningsmæssig dækning og er ganske uacceptabel. Derfor er man nødt til at se på andre løsningsmodeller, f.eks. ved forsikring. Lejerne af boligerne kan ikke klandres for at boligerne er så angrebne af skimmelsvamp, derfor kan de varslede huslejestigninger ikke accepteres.    

Det er på sin plads at sætte huslejepriserne op, men det kræver at man følger lovens bogstav.

(Isak Hammond, Formand for lovudvalget, IA)

I vores politiske arbejde, arbejder vi altid udfra viden og handler udfra den. Og det burde have været den model at beslutningen om huslejestigninger burde have været foretaget efter. Forslaget om at sætte huslejen op er i strid med de gældende regler om huslejefastsættelser, og vil derfor være ugyldig.

Bekendtgørelse nr. 2 af den 12. Maj 2005 er den bekendtgørelse som man skal handle efter, og den siger:

§ 28. Stk. 2. Lejen fastsættes årligt på grundlag af et af udlejer udarbejdet og godkendt driftsbudget for den enkelte boligafdeling for det kommende år. Lejeforhøjelser, der måtte være nødvendige til opfyldelse af kravet i stk. 1, kan gennemføres med 3 måneders skriftligt varsel overfor den enkelte lejer. Såfremt varslingen ikke indeholder oplysning om grunden til forhøjelsen og forhøjelsens størrelse angivet i kroner pr. måned, er varslingen ugyldig. Sammen med varslingen kan vedlægges et budget for det kommende år, hvori grunden til forhøjelsen fremgår. Lejenedsættelse kan gennemføres uden varsel.   

Undersøgelser for skimmelsvamp

Der er undersøgelser for skimmelsvamp i nogle af kystbyerne, det bør overvejes ganske grundigt, at gennemføre en landsdækkende undersøgelse for skimmelsvamp. Og der bør etableres en handlingsplan for dette.

At gennemføre hovsaløsninger er ikke nogen farbar vej, at prøve at gennemføre uden at følge de lovgivne processer er forkert.

Et samfund bedømmes udfra dets behandling af de svageste i samfundet. Vi arbejder for, at rette op på tingene

(Juliane Henningsen og Olga P Berthelsen, Inuit Ataqatigiit)

I vores samfund er der borgere, der af forskellige årsager har fået deres opsagt deres lejede lejlighed. Og af uforklarelige årsager er den beskyttelse, der har været gældende indtil den 1. Februar 2002 ikke blevet fornyet. Dette har konsekvenser for enkeltpersoner, der kommer til at stå uden bolig, men også for børnefamilier, der således står uden en lovmæssig beskyttelse.

I de seneste knapt ti år, har enkeltpersoner og børnefamilier været prisgivet politiets vurderinger om genhusning fra sag til sag. Når politiet er kommet med deres vurderinger, har som oftest børnefamilier, fået en udsmidslejlighed, der tit er i så ringe stand, at der ikke kan findes lejere til den.

Dette er en alvorlig retsikkerhedspolitisk situation, vi ikke kan lade stå til, derfor vil Inuit Ataqatigiit til forårssamlingen stille et beslutningsforslag op, der skal rette op på lovbeskyttelsen.

Forslaget fra Olga P. Berthelsen starter således: Forslag til Inatsisartutbeslutning om at pålægge Naalakkersuisut senest i 2012 at udstede en bekendtgørelse, hvorved lejere, der udsættes fra offentlige udlejningsboliger, sikres et retskrav på genhusning, med adgang til el, vand og varme. Familier med børn skal som minimum herudover sikres adgang til kogeplader, således at de har mulighed for at lave mad.

Beslutningsforslaget vil ved godkendelse af Inatsisartut i første omgang betyde at der ved udsættelse af lejlighederne etableres retningslinier for genhusning, således at politiet ikke længere skal lave vurderinger fra sag til sag. Derudover vil beslutningsforslaget sikre at børns rettigheder i henhold til FN’s børnekonvention kan overholdes.

Debatkulturen i Grønland er underudviklet og har brug for et boom af debatprogrammer via medierne. 

(Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit)

Ikke en eneste gang har vi set Kuupik Kleist og Siumuts formand i en politisk duel, siden valgkampen i 2009. Hvorfor?

Der er ingen store politiske diskussioner på TV eller radio. Efteråret bød på store emner til politiske debatter, fiskerireformen blev startet - men det gav ikke anledning til større dybdegående diskussioner. Skatte og velfærdskommissionens betænkning blev drøftet, som pegede på store reformer af samfundet som helhed. Transportkommissionen afgav sin betænkning. To kommissioner, der begge giver grobund for en grundlæggende ændring af det samfund som vi lever i har afgivet deres betænkninger, og derefter har der været indledende debatter i Inatsisartut om samme. 

Hvor blev dækningen af? Jeg mener at kunne konkludere at Grønland lider af et demokratisk underskud, fordi der ingen debat er. Det er en mangelvare, at politiske modstandere kan debattere politiske emner, der varer mere end det ene minut hver part får at sige, til de daglige nyheder. Hvis vel og mærke begge parter kommer til.  

Befolkningen har ret til en bedre nyhedsdækning, samt til længere debatudsendelser!

Det sidste forsøg på en debatudsendelse var om ALCOA projektet, hvor 8 debattører skulle komme til orde, det lykkedes ikke at komme i dybden med emnet, da der var for mange deltagere og for lidt tid. Vi har da brug for et program med en a la Clement (Debatten på DR) vært der kan skabe livlige debatter, med aktuelle emner.

 Vi har udviklet en debatkultur, hvor vi pådutter vores modstander dårlige intentioner. Med udgangspunktet, at vores modstander vil det værste, får debatten ingen mening og deraf følger en række meningsløse debatter, hvor formålet blot er at få sin modstander til at fremstå som værende i ond tro. Derfor når vi aldrig længere i diskussionerne end som: I  er onde fordi I fx vil indføre afgifter, hvor man således ikke diskuterer finanspolitik i dybden.

Vi skal alle være bedre til at indgå i en hver dialog med en modstander med respekt for dennes gode argumenter.  Jeg mener det skal være slut med udsagn som : Du er ødelæggende for erhvervet, du er mere ødelæggende end du gør gavn. Selve tonen brugt her er den der er ødelæggende for samarbejdet på tværs af partierne.

Og når vi ved og erkender, at vores modstander har de bedste intentioner,  åbner det op for, at vi kan ændre denne persons holdninger eller selv blive klogere, for samfundets bedste. Men det kræver at vi opbygger en mere levende debatkultur hvor befolkningens repræsentanter kan komme til orde om landets udvikling.