Forside
|
Ugens artikel
Johannes Kepler (27. december 1571 - 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog, der var en af nøglefigurerne i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Han er bedst kendt for sine eponyme love om planetarisk bevægelse baseret på værkerne Astronomia nova, Harmonices Mundi og Epitome Astronomiae Copernicanae. Disse dannede også en del af grundlaget for Isaac Newtons teori om gravitation. I sin karriere var Kepler blandt andet assistent for astronomen Tycho Brahe, hofmatematiker hos kejser Rudolf 2. og rådgiver for General Wallenstein. Han udførte fundamental forskning indenfor optik, opfandt en forbedret udgave af refraktorteleskopet og hjalp med at legitimere teleskopiske opdagelser gjort af Galileo Galilei. På den tid var der ikke var nogen klar adskillelse mellem astronomi og astrologi, mens der til gengæld var en klar adskillelse mellem astronomi (hørende til de frie kunster) og fysik (en gren af naturfilosofi). Kepler indarbejdede religiøse argumenter i sine værker, motiveret af overbevisningen om at Gud havde skabt verden efter en forståelig plan, som kan tilgås gennem fornuftens naturlige lys. Læs mereDagens skandinaviske artikel
Simeon (även Symeon) I, eller Simeon den store, (Симеон I Велики, translittererat Simeon I Veliki; IPA: /si.mɛ.ˈɔn ˈpɤr.vi vɛ.ˈli.ki/) härskade över Bulgarien från 893 till 927, under det första bulgariska riket. Simeons framgångsrika fälttåg mot bysantinerna, magyarerna och serberna förde Bulgarien till dess största territoriella utvidgning någonsin, och gjorde landet till den mäktigaste staten i det dåtida Östeuropa. Hans styre var också en period av oöverträffat kulturellt välstånd och upplysning, som senare kallats den bulgariska kulturens guldålder. Under Simeons styre spreds Bulgarien över ett territorium mellan Egeiska havet, Adriatiska havet och Svarta havet, och den nya bulgariska huvudstaden Preslav uppgavs konkurrera med Konstantinopel. Den nyblivet självständiga Bulgariska ortodoxa kyrkan blev det första nya patriarkatet efter de fem tidiga patriarkaten och bulgariska översättningar av kristna texter i glagolitisk skrift spreds över hela den dåvarande slaviska världen. Efter halva sin regeringstid antog Simeon titeln kejsare (tsar), efter att tidigare ha kallats furste (knjaz). Läs mer Fremhævede artikler
Kategorier
|
Aktuelle begivenheder
I dag
Den 20. november:
Vidste du at...
Fra Wikipedias nyeste artikler…
Nyligt afdøde
|
|||||||||||||||||||||||||
Søsterprojekter
Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
Wikipedia på andre sprog
Donationer
Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |