Get People – Rain Tears
22-08-2011Tags: Get People, musikvideo, natur, vandfald
Udgivet i Anbefalinger & links, Video | Ingen kommentarer »
For nogle dage siden postede jeg en video med Gardens & Villa, der var meget sparsom på tekst og informationer. Siden har bandets selvbetitlede debutalbum, været på mine playlister mange gange. Derfor vil jeg sammen med videoen til sangen “Spacetime” også gerne gå en smule mere i dybden med bandet, i håb om at interessen kan sprede sig lidt.
Gardens & Villa består af fem unge studeredne fra byen Santa Barbara i staten Californien på den amerkianske vestlyst. Bandet beskriver selv deres lyd som solskins-inspireret, men jeg synes også der er noget svalende og mørkt i bandet elektroniske poplyd, der forhindrer det i at blive et useriøst teenage-foretagende. Bandet er helt klart på forkant med moden indefor ung, hip, vestkystmusik og ricikerer hele tiden at gå i hispterfælden, men jeg synes de holder sig et intelligent sted. Derfor bliver jeg med mine 30 år ikke for gammel til at være med. Desuden er der elementer i deres musik, der minder mig om fordums kæmper som Talking Heads, Human League og Tears for fears, der alle var hippe mens jeg stadig gik med ble.
Gardens & Villas slipper altså afsted med en stil, der både er energisk, poppet, melodisk, legesyg, sofistikeret og intelligent i sin produktion og placerer sig dermed direkte i kategorien “Musik, der appellerer til Torben”.
“Spacetime” by Gardens & Villa from Secretly Jag on Vimeo.
gardensandvilla.bandcamp.com
Jeg smider lige en hurtig anbefaling afsted. Forleden skrev jeg, at anbefalinger af australsk musik var ved at bliv en tendens her på bloggen. Den tendens vil jeg gerne føje yderligere et navn til, nemlig Melbourne-gruppen Falloe. Sangen “Science of The Heart” har krøbet sig godt og grundigt ind under huden på mig, men har ligge ind indlægs-køen i et stykke tid, mens jeg lod den bestå tidens prøve. Det har den gjort og nu er det på tide at give anbefalingen videre.
Mine damer og herrer: Falloe.
falloe.com.au
Hvis man ikke kan li’ eller ikke forventer at kunne li The Band, har man ikke noget at gøre på denne side lige nu. Blogindlægget her tjener intet andet formål, end at minde om eksistensen af dette legendariske og meget mindeværdige band. Bandet har de endda selv kaldt sig i bestemt ental.
Gennembruddet for The Band kom som backingband for Bob Dylan i midten af 60erne, men for mig er de først interessante efter bruddet med Dylan, hvor de begyndte at skabe deres egen lyd og stil. Gruppens første album Musik From Big Pink fra 1968 er et godt sted at starte, hvis du endnu ikke har stiftet bekendskab med gruppen. Her finder man også sangen “The Weight”, som kan høres i klippet nedenfor.
optagelsen er fra The Bands legendariske afskedskoncert The Last Waltz fra 1978 og er lavet af ingen ringere en Martin Scorsese. Her ledsages de af The Staple Singers, som jeg ikke ved noget om.
-
-
The Band – Music From Big Pink @ Spotify
The Band – Music From Big Pink @ Wimp
Som du måske har bemærket er jeg stor fan af genbrug. Musikvideoer klippet sammen af gamle filmklip eller ligefrem baseret på hele spillefilm giver en helt særlig virkning, som ikke kan opnås med originalt materiale (Hvad det så end betyder?) men jeg er også meget interesseret i musik, der benytter andet musik, lydbidder og referencer til at skabe nye kunstværker.
Desværre er den fremgangsmåde ofte forbudt. Remix- og mashup-kulturen holdes nede af vores trang til at beskytte og eje og på en eller anden snedig måde er det lykkes jurister at gøre toner og billeder til noget man kan gøre krav på, på samme måde som et avlsdyr eller arvestykker. Argumentet er at det skal kunne betale sig at være kunstner og det har jeg al respekt for, men logikken i at et stykke musik kan ejes i en tid hvor især internettet gør det muligt at så mange spndende ting ud af gamle vragstykker, bliver sværere og sværere at forsvare.
I mine øjne er det en udokumenteret, teoretisk og diskuterbar påstand, at originalkunst er bedre end kopi-kunst og at der overhovedet findes sådan noget som et originalt eller autentisk kunstværk. Desværre er den moderne verden ofte drevet af økonomiske interesser og markedstænkning og i dette tilfælde er genbrugskunsten taberen. Jeg har desværre ikke de vises sten, når der kommer til en løsningen på problemet. Jeg ser ikke en økonomisk frigørelse af kunsten forude og tror heller ikke det ville være specielt gavnligt, men jeg synes debatten er vigtig og trænger sig på i den digital tidsalder vi har bevæget os ind i.
Hvis du selv er kunstner vil jeg gerne opfordre dig til at tage et kig på: www.creativecommons.dk. Creative Commons er en international organisation, der hjælper kunstnere og andre med behov for det, med at kontrollere deres ophavsret på en mere fleksibel måde, hvor man i sin licensering bla. kan gøre det muligt og lovligt for andre at remixe, genbruge og bygge videre på din kunst.
Jeg vil også gerne anbefale artiklen “Tyveri, kreativitebt eller begge dele?” Skrevet af Ralf Christensen i Information d. 14. aug. 2011. Christen er iøvrigt en mand jeg deler mange musikalske holdninger med.
Med det sjældne holdningsudbrud vil jeg overlade dig med bandet Craft Spells og sangen “Scandinavian Crush”, hvis musikvideo er lavet med klip fra den erotiske kultfilm 9½ Weeks fra 1986.
Nej se, en robot!
Jeg faldt over Texas-bandet The Black and White Years via denne video, som jeg tilfældigt faldt over på Vimeo. Det er jeg glad for nu, for efter en gennemlytning af deres nyeste album Patterns fra 2010 føler jeg, jeg har fundet noget godt. Måske holder fascinationen ikke, men det ændrer ved ikke min anbefaling af videoen til sangen “Cold”, som jeg synes er både charmerende, flot og hyggelig.
http://theblackandwhiteyears.bandcamp.com/
Halløjsa! Endnu et australsk band har fundet vej til bloggen. Nu erklærer jeg det snart for en tendens. Vi er endnu en gang ovre i det foldede, hvilket sikkert kan ledes tilbage til det faktum, at Australien ligesom USA var en form for vild vest på et tidspunkt. Bandet er ude med deres første hele album Moonfire, men EP’en Feeding the Line fra 2010 er mindst lige så anbefalelsesværdig.
Til sidst vil jeg blog undskylde at jeg startede indlægget med “Halløjsa”.
.
-
-
Ud over at være beriget med et yndefuldt udseende, for ikke at sige “Være et lækkert skår”, er Lia Ices også en talentfuld sangskriver og en god musikanbefaling. Igennem små følsomme popkompositioner bearbejder hun nærværende, men velkendte temaer, som kærligheden. Men det kunne ikke være anderledes. Hendes stil er letgenkedelig og hendes stemme er sød og melankolsk. Produktionen sender tankerne tilbage til de blomstrede 60ere, men forbliver samtidigt tidssvarende og frisk – den blanding er jeg ofte meget tiltrukket af. Således musikalsk småforelsket henleder jeg opmærksomheden på den smukke “Love Is Won” fra albummet Grown Unknown.
Lia Ices er i øvrigt signet på pladeselskabet Jagjaguwar, sammen navne som bon Iver, Okkervil River, Black Mountain, The Cave Singers, GAYNGS og Peter wolf Crier, der alle har været oppe at vende på nærværende musikblog.
-
Lia Ices – Grown Unknown @Spotify
.
GAYNGS er en slags indie-supergruppe bestående af 25 musikere fra forskellige bands og genrer. Mest prominent er Justin Vernon (Bon Iver) og Har Mar Superstar, men man finder også musikere fra The Rosebuds og Andrew Birds liveband på listen. Gruppens første album “Relayted” udkom sidste år (2010) og selvom det for nogen er en gammel nyhed, er det stadig en rigtig god musikanbefaling. Tillad mig at beklage mig langsommelighed, men ved samme lejlighed understrege at der ikke er et krav til aktualitet her på musikbloggen.
Sangen “Cry” i videoen nedenfor er en coverversion af et hit fra 1988 med duoen Godley & Creme. Kevin Godley og Lol Creme var i øvrigt begge med i bandet 10cc, der nogle år tidligere var gået i opløsning, men som senere blev gendannet (vidst nok flere gange endda).
-
-
“Never Tear Us Apart” er oprindeligt et INXS-nummer fra 1988. Originalversionen er dejlig, men her tilføres den alligevel noget nyt (og gammelt) og uventet i en folk-rocket, guitarbåret version med amerikanske The Great Book of John. Et band jeg agter at følge tæt fra sidelinjen.
-
Never Tear Us Apart by The Great Book of John from Communicating Vessels on Vimeo.
-
myspace.com/thegreatbookofjohn
-<
Opdateret:
Siden jeg skrev indlægget, har The Great Book Of John udgivet en single med to sange, som er mindst lige så gode som coversangen i indlægget. Du kan høre dem via i Soundcloud-playeren herunder og det vil jeg anbefale dig at gøre. Derudover har jeg opdateret link-listen med bandets egen hjemmeside ovenfor, så du nemmrer kan følge bandet, hvis du ligesom jeg har fattet interesse.
The Great Book of John by Communicating Vessels
-