Sitemap | Avanceret søgning | Dine dokumenter
Her vises der en flash-komponent, som kræver Shockwave Flash version 8
Hent og installer her.

I forvejen til Sydafrika

Da fodboldlandsholdet rejste til VM i Sydafrika, var Jyllands-Posten taget i forvejen.

Avisens reporterhold havde lagt kursen sydover på en JP Explorer-ekspedition ned gennem Afrika - fra Marokko til Sydafrika. Med under armen havde journalisterne en fodbold, for netop spillet og sportens betydning socialt, politisk og kulturelt var rejsens gennemgående tema.

Ekspeditionen foregik både i avisen og her på nettet, hvor skoleelever og andre kan rejse med i et onlinespil, hvor det både gælder om at være klog og heldig. Deltagerne i spillet får udfordringer fra journalisterne i Afrika - og deltagerne kan udfordre hinanden.
Læs mere

Med Per Wimmer i rummet

Per Wimmer har sat sig for at blive den første dansker i rummet. Han har billet til hele tre private raketopsendelser, og hvis planen holder, så når han sit mål i 2011.

Med JP Explorer kan landets skoleelever sammen med Jyllands-Postens læsere følge den danske eventyrer på rejsen til verdensrummet, for Per Wimmer er som den første astronaut optaget i avisens korps af opdagelsesrejsende. Dermed har JP Explorer raketkurs mod rummet.

Frem til opsendelsen i forhåbentlig 2011 rapporterer vi om forberedelserne, og med Per Wimmer selv som reporter er vi med, når han rejser ud i vægtløsheden.

Samtidig bliver skoleeleverne i 8. og 9. klasse efter sommerferien udfordret til at komme med design-ideer til en fremtidig forskningsbase på månen. Danske virksomheder inden for rumforskning spiller en central rolle i undervisningsprojektet, som omfatter lærerkurser, undervisningsmateriale, en landsdækkende emneuge og en skolekonkurrence.

Som optakt til emneugen "Rejsen til rummet" tager Per Wimmer sammen med formidlere og virksomhedsrepræsentanter landet rundt for at møde og inspirere så mange elever som muligt.
Læs mere

Nyhedsbrev fra JP Undervisning

Nyhedsbrevet fra JP Undervisning fortæller om de aktuelle undervisningstilbud, og hvad vi har på vej i de kommende måneder.
Læs nyhedsbrevet

Vind klasserejse til London

En rejse for hele klassen til London er førstepræmie i skolekonkurrencen, som er del af undervisningsprojektet "Rejsen til rummet".
Læs mere

Få skolebesøg af Per Wimmer

Som optakt til den landsdækkende emneuge rejser den kommende astronaut Per Wimmer landet rundt for at møde elever, der er med på "Rejsen til rummet". Læs mere om, hvordan din skole kan få besøg.
Læs mere

Opdagelserne fra Galathea

Tre år efter Galathea 3-ekspeditionen besøgte vi en lang række af forskerne: Hvad havde de med hjem, hvad har de indtil nu fået ud af ekspeditionen, og hvordan kommer de videre? Læs svarene og e-magasinet om forskningens resultater.
Læs mere

Kloden og klimaet

Jordens klima er under forandring. Find de seneste nyheder om klimaet her på hjemmesiden, som også rummer baggrundsartikler og masser af reportager fra steder, hvor klimaændringer og forurening allerede har lavet om på hverdagen.
Læs mere