Tip Tjek!
Er der noget du synes vi skal kigge nærmere på? Har du gode idéer til sitet? Eller er du blevet snydt? - Så send os en mail på


10. maj 2010 kl. 06:00
Tjek > Mad > Tjek > Mad

Gummiagtige fiskefrikadeller dumper i test

Tjek  

'Fiskemandens' fiskedeller sejrer, mens ni fra supermarkederne skuffer.

Fisk i olie. Der er langt mellem godbidderne blandt de indkøbte fiskefrikadeller, som efterlader en oliesmag i munden på dommerne. Foto: Finn Frandsen - Foto: Finn Frandsen - Se stort billede
Sådan gjorde vi

Lørdagsliv købte ni forskellige fiskefrikadeller, som forhandles i supermarkeder.

Vi bad fire dommere om at blindsmage fiskefrikadellerne:
Kirsten Høgh Fogt, viceforstander på Suhrs Husholdningsskole i København og medforfatter til kogebogen ’God fisk let at lave’.
Camilla Larsen, Catalina Christensen og Tobias Caspersen, alle kursister på Suhrs Husholdningsskole.

Fiskefrikadellerne blev serveret kolde i selskab med hjemmebagt rugbrød.

Under smagningen blev dommerne bedt om at vurdere fiskefrikadellernes udseende, duft, smag, konsistens og andre bemærkelsesværdige karakteristika. Endelig skulle dommerne give hvert produkt en samlet karakter mellem 1 og 6, hvor 6 er bedst.

Karaktererne her på siden er afrundede gennemsnit af dommernes bedømmelser. I de tilfælde, hvor to eller flere fiskefrikadeller har opnået samme bedømmelse, står produkterne oplistet efter pris med den billigste vare først.

LAV DINE EGNE Fiskefrikadeller eller Thailandske fiskefrikadeller

Færdiglavede fiskefrikadeller er nem og hurtig mad.

Et par deller, brød og en omgang råkost – sådan er et måltid klar på ganske få minutter. Fiskefrikadeller kan også være en let genvej, hvis man vil leve op til Fødevarestyrelsens kostråd om at spise fisk og fiskepålæg flere gange om ugen. Og så er de handy til madpakkebrug.

Jo, man kan sige meget godt om de brunlige klumper af sprødstegt fiskefars, og det gør de fire dommere i Lørdagslivs fiskefrikadelletest også, da de indledningsvis skildrer deres forhold til dagens ret.

»Jeg elsker fiskefrikadeller«, siger Camilla Larsen, kursist på Suhrs Husholdningsskole i København, inden blindsmagningen af de ni forskellige deller fra supermarkederne begynder.

Smagning tager hårdt på dommerne
Desværre er der meget langt mellem kærlighedserklæringerne under smagningen, hvor dellerne serveres kolde.

»Der var ingen wow-oplevelser«, konkluderer de fire dommere, da de bryder tavsheden efter at have smagt på varerne og noteret deres indtryk.

OPSKRIFT Hjemmelavede fiskefrikadeller

Mest skænd får de store, æbleskivelignende kaldet Deli håndlavede pandestegte fiskefrikadeller fra delikatesseafdelingen i Føtex, som trods det ’hjemmelavede’ udseende viser sig at være fremstillet på samme virksomhed som fiskefrikadellerne fra Fakta.

Selv testvinderen Fiskemandens Fiskefrikadeller fra Rema , får et lille firtal, og kan bedst betegnes som det mindst ringe valg i et kedeligt felt. Trods en smag præget af mel, salt og peber, så minder de nogle af dommerne om barndommens fiskefrikadeller, og det trækker en smule op.

Ingen ben
Bundskraberdellerne har det laveste indhold af fisk, 50 procent, men generelt savner dommerne en fornemmelse af at få fisk i de ni produkter, som ellers indeholder op til 75 procent:

»Der er ikke meget fiskesmag at komme efter. De smager mere af mel, salt og peber«, påpeger Kirsten Høgh Fogt, som er fiskekogebogsforfatter og viceforstander på husholdningsskolen. Hun bemærker, at hun har en markant oliesmag i munden efter testen.

SPICY OPSKRIFT Thailandske fiskefrikadeller

»De skriger på remoulade. Masser af remoulade«, anfører husholdningsskolekursist Tobias Caspersen, mens hans medkursist Catalina Christensen får det fysisk dårligt af at tygge sig gennem de ni fiskefrikadeller.

Til gengæld undgår hun at støde på eksempler på sin store skræk: ben i fiskefarsen. Et klart lyspunkt for den ellers skuffede delledommer.

Andre positive dommergloser rammer minifiskefrikadellerne fra Thorfisk.

»Geniale til madpakken«, mener testholdet.

Ros til delepakker
De roser også de pakker, som er delt i to. Fiskefrikadellerne har en holdbarhed på op til en måned, men når emballagen er åbnet, daler holdbarheden til 2-4 dage. Men i de todelte pakninger fra Delicato, Budget og Lepo kan man nøjes med at åbne for halvdelen af indholdet og dermed gemme et par deller i længere tid.

»Smart i husholdninger, hvor man måske ikke lige har lyst til at spise fire fiskefrikadeller på et par dage«, bemærker Kirsten Høgh Fogt, da hun præsenteres for pakkerne efter testen.

Delicatopakken byder på en lille overraskelse: ifølge deklarationen indeholder fiskefrikadellerne 4 procent spæk.

»Det er jo ligesom i gamle dage. Da kom man som regel spæk i fiskefrikadellerne«, fortæller Kirsten Høgh Fogt.

TILBEHØR TIL DELLERNE Sådan serverer du sommerdeller

Dommerne er enige om, at husholdningsskolens hjemmelavede fiskefrikadeller – i modsætning til de testede deller – smager helt vildt godt.

Derfor serverer vi opskriften på dem og på thailandske fiskefrikadeller, som har lidt mere spræl i smagen. De kræver en del mere arbejde end færdigløsningerne fra supermarkedet, men det er indsatsen værd, forsikrer dommerne.

LÆS ARTIKEL Færdigrørt fiskefars er fyldt med vand og mel

Tjek: Fiskefrikadeller Se stort skema  
Se også ...
Se også ...
Annonce
 
Find artikler
Mest læste på Tjek
Annonce
Annoncer
Kysters Kokkeskole
Ugens vinguide
Anmeldelser af butikkernes aktuelle vintilbud:
Nyeste opskrifter i Kogebogen
Annonce
Top 10 opskrifter
Mad-klummen
Hver uge skriver Birgitte Escherich om madtendenser i sin klumme.

Seneste mad-tjek
Tjek tester og sammenligner priser på madvarer, drikke og køkkenredskaber. Se resultaterne her.

Seneste mad-guides
Få hjælp til at behandle dine råvarer bedst, finde de bedste køb og se de nyeste tendenser.

Dagens tjek: Fiskefrikadeller
Gummiagtige fiskefrikadeller dumper i test
Seneste nyt på Tjek