Tip Tjek!
Er der noget du synes vi skal kigge nærmere på? Har du gode idéer til sitet? Eller er du blevet snydt? - Så send os en mail på


23. maj 2010 kl. 15:00
Tjek > Mad > Guide > Mad

Lav Michelinkokkens perfekte burger

Mad  

Den rigtige klassiske burger kræver fedt kød, god bacon og en blød bolle. Få tippene her:

Den perfekte burger - Foto: CHRISTENSEN NIELS - Se stort billede
Her er råvarerne til den perfekte burger.




Syltede agurker
Kun amatører putter friske agurkeskiver i en burger, siger Henrik Yde Andersen. Syltede agurker er et absolut must: Tag en del eddike, en del sukker, sort peber, masser af hakket dild og perleløg. Kog det op. Tilsæt agurkeskiver. Lad stå i køleskabet i to dage. Dilden er vigtig.



Salaten
Skal det være romainesalat, babyspinat, italiensk krølsalat? Gu' skal det ej. Det skal være almindelig iceberg. »Vi prøvede med romainesalat, men vi vil gerne have det der crunch – sprødhed – som man kun kan få med iceberg. Vi vil dog også servere en italiensk burger på Burger & Bun, hvor der også er lidt rucola i«.


Bacon
Meget kan bruges – meget dur slet ikke. F.eks. kan man ikke bruge fedtfattig såkaldt backbacon. Henrik Yde Andersen har valgt Aalbæk Specialiteters tørsaltede, lufttørrede gourmetbacon.


Burgerbolle
»Vi laver hjemmebagte boller, og selv-følgelig skal det være en sød og blød bolle med kardemomme og sesam. Ikke noget pjat med to skiver foccaciabrød eller en sprød bolle med skarp skorpe, der nærmest snitter din mund op indeni. Kender du ikke det, at man får sådan nogle små snitsår inde i munden?«.


Bøf
Kender du det fænomen, at hakkekødet trækker sig sammen under stegning, og bøffen ender med at blive lille, rund og høj?

»Vi fandt tricket i en gammel amerikansk kogebog, 'Cooks Illustrated'. Man former bøffen rund og flad, og så tager man f.eks. en lille kop og presser en dyb bulle i midten af kødet. Når man så steger det på panden, buller det op igen, og bøffen bliver perfekt flad«.

Hak kødet selv, så er det frisk. Kød med en fedtprocent på 10-12 bliver tørt, så hakkekødet skal have mindst 18 procent fedt.


Løg
Løgene skal være hvide salatløg, ikke almindelige løg (zittauerløg). De skal være finthakkede. Løgringe er en dødssynd, siger Henrik Yde Andersen, fordi man kommer til at hive dem ud med tænderne.


Majonæse
»Det dur altså ikke at lave en fedtfattig burger. Man bliver nødt til at vælge at sige: Nu er der majo på den bolle! I stedet må man lade være med at spise burgere hver dag.

Tag 4 æggeblommer, 2 spsk. sennep, 1 dl estragoneddike, salt, sukker, peber. Blend det i en blender. Tag 2 dl kold-presset rapsolie og 8 dl neutral olie. Hæld laaangsomt i, mens blenderen kører.


Ost
Restaurant Kiin Kiin har eksperimenteret med et dusin cheddaroste, og erfaringerne viser, at en cheddar skal være lagret i mindst seks måneder. De kraftigste engelske og irske cheddaroste duer dog ikke, da saltet i osten krystalliserer på en underlig måde. Den anden ost på sortimentet er en to år gammel comté.


Ketchup
»Ketchup er en gammel asiatisk sovs – alt godt kommer fra Asien«.

Tag 1 kg tomater (friske, hvis de er modne – ellers dåse), 1 æble, 2 løg, 3 fed hvidløg, en tsk. kanel, 1/2 tsk. kinesisk 5-spice-krydderi (eller allehånde, hvis man ikke lige kan skaffe det), 250 gram mørk farin, 2 dl lagereddike. Kog det.

Annonce
 
Find artikler
Mest læste på Tjek
Annonce
Annoncer
Kysters Kokkeskole
Ugens vinguide
Anmeldelser af butikkernes aktuelle vintilbud:
Nyeste opskrifter i Kogebogen
Annonce
Top 10 opskrifter
Mad-klummen
Hver uge skriver Birgitte Escherich om madtendenser i sin klumme.

Seneste mad-tjek
Tjek tester og sammenligner priser på madvarer, drikke og køkkenredskaber. Se resultaterne her.

Seneste mad-guides
Få hjælp til at behandle dine råvarer bedst, finde de bedste køb og se de nyeste tendenser.

Tjek og læserne tjekker...
Se hvad læserne har stemt. Og giv selv de testede varer et eller flere tjek.
 
Dagens tjek: Mager ost
Test: Fed smag i magre oste
Seneste nyt på Tjek