Offentliggjort01.05.10kl.09:23
Norsk politi lod en beruset rytter, der var faldet i søvn i sadlen, fortsætte sit ridt mod hjemmet.
Meldinger om en beruset mand, der er faldet i søvn på ryggen af sin hest i den norske by Skien, er en af de mere usædvanlige anmeldelser 1. maj hos politiet i Telemark.
- Vi har fået mange henvendelser om en fuld mand, der red på en hest, og det virkede, som om manden var faldet i søvn på hesteryggen, oplyser operationsleder Elise Gotliebsen, Telemarks Politidistrikt.
Da en patrulje nåede frem til stedet, tjekkede politifolkene den 47-årige rytters tilstand. Det viste sig, at han var beruset og på vej hjem, en knap 10 kilometer tur fra Skien til Porsgrunn, på hesteryg.
Da politiet havde talt manden til rette, lod betjentene ham fortsætte rideturen.
Ritzau
Annonce:
Annonce:
Annonce: