Tip Tjek!
Er der noget du synes vi skal kigge nærmere på? Har du gode idéer til sitet? Eller er du blevet snydt? - Så send os en mail på


6. apr 2010 kl. 08:55

Vinder-rejsesite bliver endnu bedre

Rejser  

Rejsesøgemaskinen Momondo.com er udnævnt til Bedste Rejsesite i Danmark.

hoteljagt. Momondo.com viser de valgte hoteller i Berlin. Om kort tid bliver det muligt at søge i bydele. Det er ikke muligt nu. - Se stort billede
Forbedringer
  • Søgning på Momondo.com efter et hotel i Berlin giver et udvalg på 1.179 hoteller. Man kan se dem på et Google Map, og man kan få dem filtreret efter ’afstand til centrum’, som er defineret som Alexanderplatz.
  • I den kommende nye version af Momondo skulle det blive muligt at søge i bestemte bydele.

    Til sammenligning: Samme søgning på Expedia.com giver totalt 463 hoteller. Her kan man vælge mellem otte bydele, og hvis man f.eks. tager ’Prenzlauer Berg’, er mængden af hoteller nede på 45.

    Endnu en funktion, som Momondo mangler lige nu, men som kommer i den nye version, er muligheden for at sammensætte en flyrejse, der f.eks. går fra København til New York, USA, hvor man tager et ophold nogle dage og så flyver videre til Los Angeles. Herfra kan turen måske gå videre til endnu en destination inden hjemrejsen til Danmark. Momondo tilbyder nu enkelt- eller returrejser med fly.

    Den ønskede sammensatte flyrejse kan f.eks. Expedia.com tilbyde, kaldet ’Multiple destinations’. Det samme kan flyselskaber som f.eks. Lufthansa, British Airways og Air France, men ikke SAS.

    www.momondo.com
    www.expedia.com
En hæderspris stopper ikke for yderligere forbedringer hos den danske rejsesøgemaskine Momondo.com, som vil blive præsenteret i en mere effektiv udgave om halvanden måned.

I sidste uge havnede E-handelsprisen 2010 hos Momondo.com. Prisen uddeles af FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel, og det hedder bl.a. i begrundelsen:

LÆS ARTIKEL Danske lufthavne er nu billigere end Hamborg

»Momondo er en af de førende rejsesøgemaskiner i verden. De har et unikt koncept, hvor brugerne nemt kan få et overblik over flybilletter til hele verden gennem næsten alle rejse- og flyselskaber«.

Simpel funktion kunne være bedre
Det skal nu ikke afholde tjek.dk fra at påpege et par punkter, hvor Momondo.com efter vores mening kunne fungere bedre.

LÆS ARTIKEL Ryanair tager overpris for telefonopkald

Det ene punkt drejer sig om noget så tilsyneladende simpelt som at finde et hotel i en bestemt bydel i f.eks. Berlin – og det andet går ud på at sammensætte en flyrejse, der ikke bare består af en ud- og en hjemrejse, men af flere uafhængige etaper.

LÆS ARTIKEL SAS kræver 300 kroner for 2. kuffert

»Vi er en lille organisation, og vi påstår ikke, at der ikke er noget, der ikke kan gøres bedre. Om kort tid lancerer vi en helt ny hotelprissammenligning, som bl.a. har de ting, du påtaler. Altså bedre sorteringsmuligheder. Men den prissammenligning, vi har i øjeblikket, er den bredeste på markedet«, siger Martin Lumbye, partner i Momondo.

Meget at spare på hotel
Det skyldes, at Momondo linker videre til et stort antal andre rejsesites, og det er så der, man køber sin flybillet eller hotel – ikke hos Momondo selv.

LÆS ARTIKEL Tal pænt til den tyske betjent

»Vi prøver at anskueliggøre, at det samme hotelværelse ligger til salg for forskellige agenter til vidt forskellige priser. I virkeligheden er der langt mere at spare på hotellet end på fly«, siger Martin Lumbye, der nævner et eksempel med et hotel i den bedre klasse i Paris – prisen for en nat svingede fra 140 til 411 euro«, fortæller Martin Lumbye.

Beliggenheden betyder alt
»En flyrejse i dag ses af forbrugerne som ’bare en vare’, og de går ekstremt meget op i prisen. Det er anderledes, når de bestiller hotel. Man vil gerne handle smart, og det, som er altafgørende, er beliggenheden. Derfor viser vi alle hoteller på et Google Map, så man kan se, hvor hotellerne ligger i forhold til hinanden og til seværdighederne i byen«, siger Martin Lumbye.

»Men det er rigtigt, at der er flere ting i sorteringen, der kan gøres, og det arbejder vi på højtryk med. Vi skal være klar inden for halvanden til to måneder«, siger Martin Lumbye.

På Momondo er det lige nu ikke muligt at sammensætte en flyrejse, der er mere avanceret end bare tur-retur, og Martin Lumbye indrømmer, at det er en mangel – og noget, som kunderne beder om hver eneste dag.

Efterspurgt funktion er taget af sitet
»Jeg er lige blevet kontaktet af avisen Chicago Tribune i USA, som er ved at lave en anmeldelse af Momondo, og det eneste, de savner, er det med multidestinationer. Og det dumme er, at vi tidligere faktisk har haft den funktion. Vi kaldte den City Jumping, og dengang var der ikke så mange, der brugte den. Derfor tog vi den af og udviklede noget andet, og nu er der pludselig rigtig mange, der efterspørger den funktion igen«, siger Martin Lumbye.

Den nye version af City Jumping vil også være med i den nye version af Momondo, der præsenteres om cirka halvanden måned. Og måske er der også andre nye spændende tiltag, men dem holder Martin Lumbye for sig selv indtil videre.

Annonce
 
Find artikler
Mest læste på Tjek
Annonce
Annoncer
Rejs i verdens storbyer
Politikens udsendte guider til de listige steder

Tjek og læserne tjekker...
Flere tjek...
Flere guider...
Seneste nyt på Tjek