Interview: Procesoperatør

Allan Lundqvist vil gerne arbejde med avancerede industrimaskiner. Han har prøvet at søge job i industrien, men han kan ikke få et job uden erfaring eller en uddannelse.

Rundt om på bordet ligger ruller med røde og blå ledninger, skruetrækkere med røde håndtag i værktøjskasser med gennemsigtige låg. Midt på bordet står der noget, der ligner en kasse. Op ad kassen stritter forskellige relæer, som bliver forbundet af en masse ledninger. Tre mennesker står og kigger ned i, hvad der skal blive til et elektrisk styre-system. Snakken skifter lystigt mellem små jokes og snak om opgaven.

"Hvor skal den ind henne?" spørger en.

"Kunne vi ikke trække direkte fra 14 til A1?" spørger en anden.

Et diagram over opgaven bliver studeret grundigt. En finger følger langsomt stregen, der viser strømmens retning. En beslutning bliver taget.

"Er der forbindelse?"

Et apparat svarer bekræftende med en biplyd.

De tre går videre til næste udfordring.

"Skal det ikke være en brydekontakt?" spørger Allan Lundqvist.

Laver medicin, brød og øl
Allan Lundqvist er i gang med en typisk opgave for en procesoperatør: at opstille et anlæg. Det er nemlig, hvad uddannelsen til procesoperatør går ud på, men det er der ikke mange, der ved.

"Når jeg fortæller, at jeg er i gang med at uddanne mig til procesoperatør, spørger folk altid: "Hvad er det?" Når jeg så siger, at de styrer anlæg i industrien, siger de: 'Nå, fabriksarbejder'. Og så tror de, at jeg sidder ved samlebånd."

Og hvad procesoperatørerne egentlig laver er heller ikke nemt at forklare, så almindelige mennesker helt kan forstå det.

"Vi holder øje med produktionen og prøver at forbedre den, så man kan spare tid og råvarer. Vi sørger for, at produktionen kører optimalt," siger han.

Han forklarer, at procesoperatørerne overvåger og finder fejl i produktionen eller ved maskinerne og retter de fejl, så produktionen ikke bliver ødelagt. Derfor skal de vide, hvordan man betjener avancerede og komplicerede maskiner og produktionsanlæg i levnedsmiddelbranchen, den kemiske industri, på raffinaderier, medicinalvarefabrikker eller i farve- og lakindustrien.

"Jeg vil helst arbejde i medicinindustrien, da det lyder spændende, men proces¬operatører er sådan set med til at lave alt fra medicin over brød til øl."

Ingen barnedrøm at blive procesoperatør
Da uddannelsen ikke er så kendt, er det da heller ikke noget, Allan har drømt om, siden han var barn.

"Da jeg var færdig med folkeskolen, ville jeg egentlig være elektriker, men jeg fik en lejlighed og skulle bruge penge til at betale husleje, så jeg måtte finde et arbejde."

Når man først er begyndt at tjene penge, kan det være svært at vende tilbage til skolen igen, hvor man skal leve for færre penge. Allan fortsatte da også med at arbejde i stedet for at tage en uddannelse.

"Jeg begyndte at arbejde med rengøring. Og det har jeg sådan set gjort i ti år, men det firma, jeg arbejdede for, gik konkurs."

Konkurs tvang Allan til at tænke nyt
Og Allan skulle så finde et nyt arbejde. Hans kusine arbejder i medicinindustrien, og det arbejde, synes Allan, lyder spændende. Hun inspirerede ham til at søge arbejde nogle steder, men ingen succes.

"For at få arbejde i industrien skal du enten have erfaring eller en uddannelse. Men det har jeg ikke. Og efter konkursen tænkte jeg: Nu må jeg hellere tage en uddannelse. En uddannelse giver mulighed for at få bedre jobs, en bedre løn og bedre arbejdsforhold. Jeg har prøvet at arbejde steder, hvor man ikke bliver behandlet ordenligt."

En uddannelse giver også bedre muligheder for at finde spændende arbejde.

"Jeg synes, at det er vigtigt at kunne lide sit arbejde. Det er rart at skulle arbejde med noget, fordi det er interessant og ikke kun for pengenes skyld, hvilket man ofte gjorde med rengøring."

Da Allan har været ude at arbejde i mange år, var det med lidt bange anelser, han satte sig på skolebænken igen.

"Jeg var lidt nervøs for, om jeg havde glemt for meget. Om jeg overhovedet kunne regne, men det gik rigtig godt. Der har faktisk ikke været nogen problemer, selv om der er meget matematik og kemi."

Praktikplads søges
Allan går på grundforløbet. Bagefter skal han på hovedforløbet og have en praktikplads. Han har dog endnu ikke fundet en praktikplads.

"Der er kommet ny ordning på uddannelsen. Og arbejdsgiverne kender ikke de nye regler, så det går lidt langsomt med at få oprettet praktikpladser. Der kommer nogle virksomheder på besøg i næste uge, og så må vi se, om det ikke begynder at blive bedre, for det er da lidt trist, at der mangler praktikpladser."

Hvis det ikke lykkes Allan at finde en praktikplads, overvejer han at skifte til industritekniker eller måske endda elektrikeruddannelsen, som han engang drømte om. Indtil videre vil han dog vente at se, fordi han er glad for undervisningen.

"Undervisningen veksler mellem teori og praksis. Diagrammet til den opgave, vi er i gang med, tegnede vi for et par dage siden. Bagefter lagde vi diagrammet ind i computeren. Til sidst stiller vi maskinerne op. Det er vigtigt, at alt bliver dokumenteret, så vi kan se, hvilke opstillinger eller ændringer vi laver, hvis der skulle være fejl. Det fede ved skolen er, at vi får lov til at arbejde med rigtige maskiner, hvilket jeg bedst kan lide."

Sådan laver man sæbe
Eleverne fremstiller også produkter, der er lige så gode, som dem man køber i butikkerne.

"Vi har for eksempel fremstillet håndsæde. Det foregår ved, at vi får en opskrift på samme måde som en madopskrift. Vi skal så beskrive de forskellige processer og til sidst sætte anlægget op."

Det er ikke kun undervisningen og fagene, han er glad for. Også rammerne på skolen er gode.

"Kammeratskabet er godt, og det er en rigtig god skole med gode lærer. De lytter til, hvad vi siger og prøver at hjælpe. Og da vores uddannelse er lavet om, er det rart, at vejledningen er åben hele dagen, så vi kan komme forbi med vores spørgsmål eller høre om andre uddannelser."

Allan og hans gruppe arbejder videre med dagens opgave. Antallet af røde og blå ledningsstykker er vokset stødt inde i kassen, og det elektriske styringsanlæg er ved at være færdigt. Multimeteret svarer lystigt, hver gang de måler, om der er forbindelsen.