Louise har ventet syv år på at komme i gang med uddannelsen til ejendomsservice-tekniker. Et job hun godt kan lide, fordi det er så afvekslende, og fordi hun møder så mange mennesker hver dag.
En vicevært? Er det ikke sådan en gammel mand, der aldrig er til at finde, og som sidder og drikker øl og ryger cigaretter på sit kontor det meste af tiden? Måske... Men det kan også være en dame, der tidligere har gået Gøglerskolen. Sådan en ejendomsservicetekniker er Louise Frederikke Panton.
"Det er et utroligt spændende job. Der er mange forskellige opgaver, du skal løse i løbet af en dag. Og der sker hele tiden noget nyt. Oveni alt det praktiske, er der alt det sociale med beboerne, som du også engagerer dig i," siger Louise Frederikke Panton.
En helt speciel karriere
Louise har haft et ret usædvanligt karriereforløb, har haft mange jobs og taget flere forskellige uddannelser. Hun har arbejdet afspændingspædagog, postbud, undervist i gymnastik, gået på Gøglerskolen og på husholdningsskole, arbejdet i en børnehave for bare at nævne nogle. Og måden, hvorpå hun kom i gang med at arbejde og uddanne sig til ejendoms¬service¬tekniker, er også usædvanligt.
"Da jeg flyttede ind i den ejendom, hvor jeg bor nu, kunne jeg stå og se ud på de gårdmænd, der gik rundt og arbejdede. De tog sig af ejendommen og hjalp beboerne. Jeg blev lidt misundelig på gårdmændene, og det fik mig til at tænke: Der kan da ikke være noget bedre."
På det tidspunkt arbejde Louise i en børnehave, og det passede ikke rigtigt ind i hendes liv at skifte job, men ideen var sået og spirede. Hun undersøgte mere om jobbet ved at tale med de ejendomsserviceteknikere, der gik i hendes område, og så en dag tog hun mod til sig.
"Der var ikke slået nogen stilling op, men jeg gik alligevel op til ejen-domsselskabet og talte med dem. Jeg sagde, at jeg vidste strengt taget kun, hvordan en græsplæne så ud, og hvis man fik en ordentlig oplæring, så troede jeg egentlig godt, at jeg ville kunne lide at arbejde som vicevært."
Rent fagligt var det naturligvis ikke meget, Louise havde at tilbyde, men hendes gå på mod var noget, de godt kunne lide.
"De sagde, at de snart ville få brug for en ejendomsfunktionær, da en af de daværende medarbejdere snart skulle stoppe. Da jeg kom til samtale, spurgte varmemesteren mig: 'Er det her et job, du vil brænde for?' Tænk, det er der aldrig nogen, der har spurgt mig om før."
Det er nu syv år siden, Louise fik jobbet som ejendomsfunktionær. Og der er ingen tvivl om, at Louise er brænder for sit arbejde. Og netop derfor vil hun gerne lære mere og går nu på teknisk skole.
En drøm Louise er voksenlærling og har fået merit i nogle fag på sin uddannelse. Det vil sige, at hun i løbet af sine tidligere uddannelser har taget fag eller på anden måde allerede har kvalifikationer, så hun ikke behøver at følge undervisningen i de fag, hvor hun har fået merit. Hun har syv måneder tilbage af sin uddannelse.
"Det er en drøm for mig at gå her, det er en god skole. Jeg har så længe gerne ville tage uddannelsen til ejendomsservicetekniker, og nu er jeg her endelig. Jeg går her fordi, jeg vil lære mere, have viden og udvikle mig, men jeg kunne godt savne nogle flere praktiske øvelser på skolen."
Ud over faglige mål, ønsket om at blive bedre til sit job og få noget viden, er det sociale på skolen også vigtigt for Louise.
"Jeg går i en rigtig god klasse. Vi har et godt fællesskab, og der er meget skæg og ballade. Vi tager gas på hinanden, og der er ingen sure miner."
Afvekslende job Louise har otte kolleger, og de bliver kaldt både vicevært, ejendomsfunktionær og ejendomsservicetekniker. Jobbet handler om langt mere end bare at gå rundt med sin kost og er sværere, end mange tror.
"På skolen har vi fag som varmecentral, stillads, varme og ventilation, det grønne område herunder beskæring og plantelære. I øjeblikket har vi meget og bygningsvedlige-hold og budget, og der er meget teori, hvor vi skal kigge i love og regler for at kende området at kende til bunds, så man skal også være indstillet på at sidde ned og lære teorien."
Louise føler, at hun på skolen får en teoretisk viden om de ting, hun gør i hverdagen. Og så opdager hun også nye og bedre måder at gøre tingene på.
"Jeg har lært utrolig meget om affald. Det er et område, hvor jeg mener, vi kan gøre meget mere, end vi gør i dag. Efter at have været på kursus her på skolen, kom jeg tilbage på jobbet, og så ændrede vi måden, vi behandler affaldet på. Det har været så inspirerende."
Alle holder øje
Fordommen om, at viceværten er en sur øldrikkende mand, findes stadig. Og der er en helt naturlig forklaring på, hvorfor alle fordommene om viceværters dårlig arbejdsmoral stadig findes, mener Louise.
"Der er 400 lejligheder, hvor jeg arbejder. Og alle kan se dig, når du arbejder. Og samler du ikke lige et stykke papir op, så er der helt sikkert nogle, der lægger mærke til det. Og står vi tre og taler sammen, så synes folk ikke, at vi laver vi ikke noget."
Derfor er det vigtigt, at man gør sit job ordentligt. Og særligt for Louise, der bor i det område, hvor hun også arbejder.
Louise har arbejdet som ejendomsfunktionær i syv år og er snart færdig med sin uddannelse, men det betyder ikke, at Louise falder til ro.
"Jeg har altid haft en uro i kroppen, så jeg tror ikke, at jeg falder til ro, bare fordi jeg bliver færdig med min uddannelse. Så finder jeg nok på noget nyt, nogle flere kurser eller bruger endnu mere til på karate eller andre af mine interesser."