Borgerne i det vestlige Danmark presses østfra. Job og investeringer rykker mod øst. Det nye parti, Fælleslisten Vest, der fra udspringet i Holstebro er ved at sprede sig til andre udkantsområder, kæmper mod centraliseringen omkring Århus og København:

»Vi har allerede fået henvendelser fra Sønderjylland, fra Fyn og ikke mindst fra Sjælland, hvor mange gerne vil være med til at gøre op med centraliseringen,« fortæller partiets formand, Leif Hornshøj.

Oprørerne fra randområderne kræver flere penge, motorveje og arbejdspladser ud i Danmarks stadig større døde zoner. Selv uddannelsesniveauet falder vestpå: I hver tiende danske kommune er de unge i dag dårligere uddannet end i 2003.

Spørgsmålet er dog, om det reelt er den danske østkyst, der udgør den største trussel for folk i det arbejdsløshedsbælte, som kaldes for ’den rådne banan’ – fra Nordjylland langs Vestkysten over Sønderjylland til Sydhavsøerne og Bornholm.

Udhulingen af Vestdanmark er snarere forårsaget af manglende uddannelse af de unge og en brutal priskonkurrence længere østfra, fra Asien i almindelighed og Kina i særdeleshed.

Ikke kun i form af udflytning af job, men også fordi gamle industrier forsvinder. Fabrikkerne er ikke flyttet ind til København, men ud til Kina.

Samhandel er til gensidig fordel
Mens det tog flere slægtled at afvikle landbrugssamfundet, er industrisamfundet smeltet i luften på mindre end en generation. Krisen har sat ekstra skub på afviklingen af udkantsområderne. Døde zoner som Lolland og Bornholm er i dag ved at blive tømt for økonomiske værdier.

Udhulingen af Vestdanmark er delvis uundgåelig. Ny teknologi og global handel har fjernet fodfæstet under mange danske industrier i de senere år. Men udviklingen er ikke hævet over politisk vilje.

Samhandel er til gensidig fordel, men gevinsterne fordeles socialt skævt. Folk i yderområderne mærker ingen fordele, når danske virksomheder tjener penge på at producere og handle i Kina. I bedste fald er der tale om såkaldt jobløs vækst.

Skævvridningen forstærkes af, at konkurrencen fra Kina sker på ulige vilkår: Ikke blot er den faktiske miljøregulering og håndhævelse af arbejdstagerrettigheder i Kina til at grine af, men regimet i Beijing fifler også med deres valutakurs.

’Made in China’ kommer med falske prisskilte.

Nobelprismodtager i økonomi, professor Paul Krugman, vurderer, at den skæve og ufrie konkurrence fra Kina koster USA millioner af arbejdspladser. Han har beregnet, at alene kinesernes manipulation med deres valuta, yuan’en – som vurderes til at være prissat over 30 procent for lavt – vil koste 1,4 mio. job i Amerika i de kommende år.

Direkte overført på danske forhold svarer det til 25.000 arbejdspladser, der vil forsvinde på grund af valutafusk.

Præsident Obamas regering er endelig begyndt at kritisere Kina for unfair konkurrence. Handelskrigen er nu så småt i gang. Sidste år indførte USA en straftold på bildæk, og i forrige uge brød finansminister Timothy Geithner tabuet og anklagede Kina for at »manipulere valutaen«.

Kina skal udfordres
Professor Krugman mener, at kinesernes handelskrig er blevet så destruktiv for Vesten, at det nu er tid til at sætte hårdt mod hårdt:

»Den kinesiske merkantilisme er et voksende problem, og ofrene har meget lidt at tabe ved en handelskonfrontation. Derfor vil jeg opfordre Kinas regering til at genoverveje sin stædighed. Ellers vil den milde protektionisme, som regimet i Beijing i dag brokker sig over, kun være begyndelsen til noget større«, skrev Paul Krugman i New York Times fornyelig.

Frihandel kræver fri konkurrence. Det er der ikke nu. Derfor forsvinder ekstra tusindvis af ufaglærte job fra Danmark.

Udviklingen i Kina er grundlæggende positiv, men det er naivt, hvis vestlige politikere ikke forstår at forsvare egne økonomiske interesser.

Hvis tidligere tiders forurening blot eksporteres til Østen, og arbejdernes lønningerne holdes kunstigt nede af et autoritært regime, ja, så må udviklingen vurderes mere sammensat.

Zonerne med misvækst vil vokse sig større og til sidst sprede sig til det meste af Danmark, hvis vi lader arbejdspladser flytte væk på et manipuleret grundlag.

Ligesom ulande ikke skal finde sig i EU-landes landbrugsprotektionisme, må Europa også til at konfrontere Kinas industriprotektionisme ved at kræve en retvisende valutakurs og reel håndhævelse af miljø- og arbejdstagerrettigheder i Kina.

Danmark skal først og fremmest satse på uddannelse, innovation og forskning, men vilkårene for handel er ikke ligegyldige i en global verden. Prisen for kunstigt billige varer betales ikke kun af industriarbejdere i Asien, der ofte bliver syge af usle produktionsvilkår, men i stigende grad også af folk i udkantsområderne, der kæmper mod centralisering i Østen.

Store dele af Vestdanmark vil ende som Lolland, hvis vi ikke snart begynder at udfordre Kina på vilkårene for samhandel