»Hvorfor anholder I mig«.

Sådan spurgte nattevagten de to betjente, der var dukket op på museet først på natten med besked om, at der havde været »en hændelse på området«.

»Vi anholder dig ikke. Det er et røveri«, kom svaret, inden de to nattevagter på Isabella Stewart Gardner Museum blev gennet ned i kælderen, hvor de med gaffatape om hænder, fødder og hoveder blev tapet fast til hver sin søjle.

De seneste par dage har der på to af de store indfaldsveje til Boston hængt kæmpe plakater, der viser det ene af de værdifulde Rembrandt-malerier, røverne tog med sig.

Usælgelige koster
Sammen med et lokkende løfte fra det amerikanske forbundskriminalpoliti, FBI, om fem millioner dollar (over 27 mio. kr.) og frit lejde for oplysninger, der kan bringe tyvekosterne tilbage.

Der er bare det ved det, at det nu – i nat klokken kvart i tre, helt præcist – er 20 år siden, de forsvandt.

Alligevel håber museet og FBI, at de får noget ud af dusøren eller af at køre de 20 år gamle dna-spor igennem moderne teknologi.

For det er ifølge FBI umuligt at sælge tyvekosterne.

De 13 kunstværker af Rembrandt, Johan Vermeer, Edouard Degas, Édouard Manet, Govaert Flinck og en kinesisk bronzesmed fra Shang-dynastiet (1200-1100 f.Kr.) har i dag en skønnet værdi af over 2,7 milliarder kroner.

Hårdhændet behandling
Røveriet er i dag i kunstkredse kendt som et af de mærkeligste nogensinde, fordi de natlige museumsgæster synes at have været de rene amatører i branchen.

Blandt andet har de givet nogle af verdens mest værdifulde kunstværker en meget grov behandling.

Rembrandts eneste kendte havmotiv, ’Stormen på Genesaret Sø’, er – ligesom en anden Rembrandt – ufølsomt skåret ud af rammen.

Vermeers ’Koncerten’, der er vurderet til 1,4 mia. kr., fordi det er et af den hollandske mesters kun 36 kendte værker, er nærmest slået ud af rammen.

Til gengæld blev et af museets mest eksklusive malerier – et Rembrandt-selvportræt fra 1629 – efterladt på gulvet, mens en Rembrandt-radering på størrelse med et frimærke møjsommeligt er skruet ned fra væggen og fjernet fra rammen.

Missede Napoleons breve
Røverne er også gået lige forbi flere andre af museets største perler, mens de har slæbt af med mindre værdifulde værker af blandt andre Degas og Manet.

Og de har tydeligvis brugt lang tid på at prøve at frigøre en ikke særlig betydningsfuld fane, der har tilhørt Napoleon.

Da de tilsyneladende opgav at bakse med de mange små skruer i ophængningen, tog de i stedet den gyldne ørn fra fanens top.

Men de sjældne breve ved siden af med Napoleons underskrift er urørte.

»Historiens største kunsttyveri«
Museets bevægelsesfølere viser, at selv om de to mænd gav sig god tid og arbejdede uforstyrret på museet i 81 minutter, så har de overhovedet ikke været oppe på 3. sal.

Der ville de ellers have fundet det mest dyrebare værk, Titians ’Voldtægt af Europa’.

»Jeg ser for mig, at tyvene er vågnet op næste morgen og efter at have set aviserne er blevet overraskede og har sagt til hinanden: »Vi har lige begået historiens største kunsttyveri««, siger Anthony Amore, der har været sikkerhedschef på museet de seneste otte år.

Der har været masser af spor fra hele verden i løbet af de seneste 20 års efterforskning.

Men hvad enten politiet er gået efter lokale bøller, fængslede kunsttyve, kendte samlere, nordirske terrorister, internationale gangstere eller Bostons storforbryder James ’Whitey’ Bulger, er sporene altid endt blindt.

Tomme rammer
Undervejs er der dukket et par forfalskninger op.

Men selv om det er 15 år siden, det juridisk var muligt at straffe forbryderne, er der stadig ikke skyggen af de stjålne malerier.

Men på museet i Boston hænger rammerne stadig og venter.

»De spærrer bare pladsen. Det er ikke et tegn på sorg. Jeg ser det snarere som et symbol på håb«, siger sikkerhedschef Amore til tv-stationen CBS.