Forbrugerliv.dk
Holmbladsgade 111
2300 København S
T/ 3823 7000
@/ info@forbrugerliv.dk
Forbrugerliv.dk

Forbrugerliv (50 PCT.)


Forbrugerliv blev stiftet i 1999 og er Danmarks første online forbrugerklub. Forbrugerliv udvikler og administrerer fordelsprogrammer for private forbrugere med henblik på, at disse kan opnå attraktive handelsvilkår, herunder indkøbsrabatter, på deres personlige onlinekøb.

Som led heri har Forbrugerliv indgået samarbejdsaftaler med en række partnere, som ønsker at sælge deres produkter med rabat til medlemmerne af Forbrugerlivs medlemsdatabase. Formålet for samarbejdspartnerne er at øge omsætningen og få flere loyale kunder.

Markedsposition
Siden starten har Forbrugerlivs mission været at skabe en ny måde for virksomheder og forbrugere at omgås hinanden – gennem såkaldt dialogmarkedsføring, der samtidig giver grobund for en mere personlig og resultatgivende kommunikation.

Selskabets tekniske platform er unik, og selskabet har gennem de senere år oplevet positiv vækst især i de øvrige skandinaviske lande.

Målgruppe
Alle kan blive medlemmer af Forbruglivs forbrugerklub. Som medlem får man adgang til flere end 1200 danske og udenlandske forretninger og e-shops, hvor man typisk opnår rabatter på mellem 5 og 25 pct.

Ejerforhold
JP/Politikens Hus har siden 2006 ejet 50 pct. af Forbrugerliv. De resterende 50 pct. ejes af selskabets stiftere, Henrik Jung Laursen og Klavs Pedersen.

 

 


HENRIK LAUERSEN & KLAVS PEDERSEN
Direktører