Ingen jul til mig, tak. Lad mig slippe for gaveræs, svinekød i kvalmende mængder og slagsmål om, hvilke dele af familien man skal se.

Det var budskabet i et indlæg af Pernille Rosenkrantz-Theil for to år siden i Politiken.

Dengang tilhørte hun den yderste venstrefløj. Siden er hun sprunget fra Enhedslisten til Socialdemokraterne, der traditionelt har haft en mere pragmatisk holdning til materialisme og traditioner.

Har du så også ændret holdning til alt det der med gaver og juletræer, Pernille Rosenkrantz-Theil?

»Nu har jeg ikke været rundt og spørge, men jeg tror ikke, Socialdemokraterne har et andet syn på jul end Enhedslisten. Jeg har i hvert fald ikke en opfattelse af, at der er særligt skarpe holdninger til jul i nogen af partierne«.

Så dit skifte væk fra den antimaterialistiske og ateistiske venstrefløj ind mod midten betyder ikke en fornyet glæde for julens lyksaligheder?

»Ind mod midten, hvor folk er dybt religiøse eller hvad? På det punkt tror jeg faktisk ikke, Socialdemokraterne adskiller sig specielt meget fra Enhedslisten. I begge partier er religion helt i orden, men der er først og fremmest en privat sag«.

Vil du insistere på, at der ikke er forskel på kulturen og omgangsformerne mellem Enhedslistens vælgere og Socialdemokraternes?

»Det er der da helt sikkert, men altså ikke lige hvad angår jul«.

Den yderste venstrefløj har altid kritiseret socialdemokraters vækstfilosofi. Er den modsætning væk?

»Den modsætning har ikke eksisteret i de mange år, jeg har været i politik«.

Så der er slet ikke forskel på, hvor meget folk på den yderste venstrefløj og socialdemokrater går op i materialisme og gaver til jul?

»Mig bekendt var jeg den eneste i Enhedslistens folketingsgruppe, der ikke holdt jul. I begge partier findes der naturligvis en bekymring over, om overforbruget særligt i vores del af verden kan begrænses eller allerhelst ændres, så vi ikke kører Jorden i sænk«.

Din holdning til julen er med andre ord lige så principfast og hård, som den altid har været?

»Jeg synes ikke, det er udtryk for en specielt hård holdning til julen, at man vælger at stå af gaveræset. For mange mennesker starter planlægningen af juleaften jo i oktober, hvor de begynder at tænke på, hvem de skal være sammen med, og hvad de skal købe i gave. Jeg holder jul sammen med min mand og mine unger i en super skrabet og hyggelig udgave, hvor vi overvejer, hvad der skal ske juleaften, når vi handler ind samme dag«.

Hvad får du ud af at holde afstand til julen?

»Mest af alt får jeg en hyggelig november og december ud af det, men jeg er selvfølgelig stadig tvunget til at forholde mig til juleræset, når jeg handler. Jeg var ude at samle ind til julehjælp ved Rosengårdscenteret i Odense i weekenden. Der var fuldstændig sort af mennesker, og ingen af dem var i godt humør. For langt de fleste er gaveindkøb bare noget, der skal overstås. Det er på ingen måde hyggeligt«.

Hov, det lyder som en modsætning. Var du ude og samle ind til julehjælp, når du ikke selv holder rigtig jul?

»Hvorfor er det en modsætning? Jeg går jo heller ikke i Det Kongelige Teater«.

Men du samler vel heller ikke sammen til Det Kongelige Teater?

»Jo, det gør jeg faktisk hver måned over min skattebillet«.

Ja, okay, men hvorfor samler du ind til julehjælp?

»Fordi det er langt ude, at der er så mange familier i det her land, der ikke har valget. Jeg beslutter, om jul er noget, jeg skal gøre for mine børn. For de 6.500 familier, der har søgt om julehjælp, er dette valg ikke til stede. Det er ikke okay, at børnene skal lide overlast, fordi deres forældre er fattige«.